Dine loggede data kan ligge i databaser for altid

Manglende regler for håndtering af de omdiskuterede logningsdata kan gøre det svært at sikre sletning til tiden, mener privacy-konsulent.

Artikel top billede

"Man har ikke tænkt sig tilstrækkeligt om," mener Allan Bo Rasmussen, direktør i Zebranet.

De oplysninger, som danske teleselskaber siden 15. september minut for minut har lagret, kan vise sig at blive rigtig svære at slette igen.

Det frygter Allan Bo Rasmussen, der er direktør hos it-rådgivningsfirmaet Zebranet og forfatter til rapporten Privacy Enhancing Tecnologies, som er udgivet af Videnskabsministeriet.

Ifølge Justitsminister Lene Espersen (K) forholder reglerne for logningsbekendtgørelsen sig nemlig ikke til, om teleudbyderne kan opbevare loggede data om tele- og internetkommunikation i mere end et år.

Det gjorde justitsministeren i sidste uge klart, da hun gav Computerworlds læsere svar på en lang række spørgsmål til den omdiskuterede logningsbekendtgørelse.

Og det er et problem, fordi der så ikke er styr på, hvad der sker med de loggede data efter, at dataene er et år gamle, mener Allan Bo Rasmussen.

"Det beviser, at man ikke har tænkt sig tilstrækkeligt meget om, når man laver sådan en lov her," siger Allan Bo Rasmussen.

Uklare regler for datahåndtering

Når man skal gemme data om andre, er det ifølge Allan Bo Rasmussen vigtigt, at man tager stilling til, hvor godt og hvor længe man skal gemme data, samt hvad der skal ske med de indsamlede data, når de ikke skal gemmes længere.

"Må du for eksempel lade tredjepart gemme dem, som måske oven i købet har mulighed for at sammenkøre data med andre sjove ting. Jeg savner, at man kigger på disse informationers fulde livstid," siger Allan Bo Rasmussen.

Problemet er ifølge Allan Bo Rasmussen, at de loggede data, der siden den 15. september dagligt lagres hos tele- og internetudbydere, skal opbevares hos en lang række forskellige organisationer, som er omfattet af logningsbekendtgørelsen.

"Når vi snakker logningsbekendtgørelse, så handler det jo ikke om at alle data skal lægges ind i sikkerhed hos Politiet eller Justitsministeriet. Det handler jo om, at de skal ligge ude hos tusinder af organisationer som skal håndtere logningen," siger Allan Bo Rasmussen.

Dermed risikerer de loggede data ifølge Allan Bo Rasmussen at blive opbevaret på samme måde, som kreditkortinformationer, der ifølge direktøren risikerer at blive opbevaret usikkert hos butikken eller den it-organisation, som butikken er forbundet til.

"Hvem er det, som passer på de her data? Hvordan kan man som myndighed sikre, at de gør det rigtigt, og at de passer på de her data, så de ikke kommer til at tage en kopi af det, og at de sletter det når de skal gøre det," siger Allan Bo Rasmussen

Usikkerhed om logning

Problemet opstår, fordi de loggede data muligvis falder ned i et hul mellem logningsbekendtgørelsen og persondataloven.

Ifølge logningsbekendtgørelsen skal tele- og internetudbydere opbevare data om kommunikationen i et år.

Men ifølge persondataloven skal dataene, som er omfattet af denne lov, slettes, når der ikke længere er brug for dem.

Spørgsmålet er så, om logningsdataene er omfattet af persondataloven.

Ifølge justitsministerens svar til Computerworld tager logningsbekendtgørelsen i al fald ikke stilling til, om teleudbyderne kan opbevare data længere end det år som loven siger teleudbyderne skal.

Men for at være omfattet af persondataloven skal de loggede data være personhenførbare, fortæller Allan Bo Rasmussen.

"Er der personhenførbare oplysninger i de her filer, så falder de ifølge min optik indenfor persondataloven," siger Allan Bo Rasmussen.

Dermed kan man ifølge Allan Bo Rasmussen sige at reglerne supplerer hinanden. De loggede data skal slettes efter præcist et år, fortæller direktøren.

"Min bekymring er så, hvad der kan ske, hvis de alligevel er der," siger Allan Bo Rasmussen.

Han peger på at de fleste teleudbydere formentlig har backup-mekanismer kørende. Og spørgsmålet er så, om eventuelle logfiler er på et bånd sammen med ting som teleudbyderen gerne vil beholde, spørger Allan Bo Rasmussen.

"Det er en komplikationsfaktor, hvis de her filer er en slags, der skal forsvinde efter et år," siger Allan Bo Rasmussen.

Løsningen er ifølge Allan Bo Rasmussen et regelsæt for håndteringen af de loggede data lige fra det øjeblik, de er lagret, til de med sikkerhed er væk.

"I den traditionelle verden sikrer man ved at sige, at de skal ligge et sted og kun et sted. Og der er så en myndighed, der har styr på det og sørger for, at de forsvinder til tiden," siger Allan Bo Rasmussen.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    IGNITE Graduate Program 2026

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    SAP Engagement Manager

    Midtjylland

    SOS International

    Platform Engineer – Team Lead

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Management Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse