DK Hostmaster: Danskere vil have nem registrering

Nem og hurtig registrering giver uhensigtsmæssigheder ved domæneregistrering, siger DK Hostmaster. Men det er sådan danskerne vil have det.

Artikel top billede

Danskerne vil have det nemt, hurtigt og billigt, lyder det fra Per Kølle, administrerende direktør i DK Hostmaster.

Danskerne vil have nem, hurtig og billig domæne-registrering.

Sådan svarer DK Hostmaster igen på den kritik af sikkerhedsprocedurerne, som sikkerhedsfirmaet F-Secure har rejst samtidig med afsløringen af endnu tre tilfælde af identitetstyverier i forbindelse med registrering af danske domæner.

Hos DK-Hostmaster fortæller administrerende direktør Per Kølle, at man i de sidste 10 år konstant har spurgt samfundet om holdningen til domæneregistrering.

"Og det danske samfund synes over en bred kam, at det skal være nemt, hurtigt og frem for alt billigt," siger Per Kølle.

Samtidig forklarer han, at danske domæner aktiveres med det samme, fordi kunderne gerne vil kunne bruge deres nyindkøbte side fem sekunder efter, de har købt domænet.

"Det åbner så for de her uhensigtsmæssigheder, for det er det. Det er også generende for os, at det foregår. Vi må bare konstatere, at der for det første altså ikke nogen, som har lidt nogen skade, og for det andet har vi kendskab til mindre end en håndfuld," siger Per Kølle.

Ikke langsommere

Men Michael Dahl, som er leder af F-Secure i Danmark mener ikke, at en form for aktiveringskode i det fysiske brev ville forsinke processen ret meget.

"Det fysiske brev sendes jo ud alligevel. Om at der i det brev står en kode, og at du skal gå ind på en side og trykke okay, det kan ikke tage mange flere sekunder for den enkelte. Det vil betydeligt reducere risikoen for sådan noget her," siger Michael Dahl.

Hos den finske domæneadministrator Ficora bekræfter Juhani Juselius, der er leder af afdelingen for domænenavne, fremgangsmåden med en fremsendt kode.

Samtidig fortæller ham, at koden giver mellem to og tre dages ventetid, før registreringen og betalingen kan gennemføres online.

"Generelt er jeg personligt modstander af, at der går tid imellem registreringen af domænet og den endelige betaling, fordi det åbner mulighed for en række sikkerhedsmæssige problemer" siger Juhani Juselius.

Samtidig fortæller han, at Finland for fire år siden ændrede hele proceduren for registrering af domæne, for at få det til at fungere så sikkert som muligt.

Siden dengang har landet ikke oplevet tilfælde af identitetstyveri.

Ifølge Juhani Juselius kan en årsag til fraværet af misbrug skyldes, at Ficora er en del af selve den finske pendant til IT-og Telestyrelsen, og at det derfor er muligt for Ficora at spærre domænet og hive folk i retten, hvis der opdages tilfælde af svindel.

Administration af .dk skal i udbud

Det danske topdomæne drives i øjeblikket af DK Hostmaster, som er et datterselskab af Difo (Dansk Internet Forum.)

Men onsdag sendte IT- og Telsestyrelsen et udkast til udbudsmateriale i høring, som skal klarlægge, hvilke krav der skal stilles til de firmaer, som vil give tilbud på fremover at administrere det danske topdomæne i en periode på seks år.

Efter høringsrunden vil opgaven blive sendt i et egentligt udbud, fremgår det af IT-og Telestyrelsens udbudsmateriale.

Konkurrence

Hos IT- og Telestyrelsens mobilkontor fortæller souschef Susanne Viuf at ideen med udbudet er at skabe konkurrence om opgaven.

Opgaven med at drive det danske topdomæne kan søges af alle, som opfylder kravene i udbudsmaterialet.

Ifølge Susanne Viuf er der nogle lovbestemte minimumskrav som tilbudsgiveren skal opfylde.

"Og så er der nogle evalueringskriterier, hvor den der vil byde ind, kan gøre sig lækker," siger Susanne Viuf.

Ifølge souschefen er sikkerhed et af de syv kriterier, man kan byde ind på.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job