Nye skrappe EU-regler vil ramme danske it-afdelinger

Executive: Implementeringen af en stribe nye skrappe EU-regler på regnskabsområdet vil i høj grad blive en it-opgave. Læs gode råd til, hvordan du forbereder dig på opgaven.

Om knapt et år bliver danske børsnoterede virksomheders tur til at leve op til nye regler for investorbeskyttelse, når EU's 4., 7. og 8. direktiv – populært kaldet Eurosox – bliver til dansk lovgivning.

Dermed kommer større danske virksomheder til at stå overfor nogenlunde samme udfordringer som deres amerikanske- og andre internationale kolleger, der allerede fra 2002 blev tvunget til at leve op til forskellige retningslinjer, som ligner den amerikanske Sarbanes-Oxley-lovgivning.

USA-regning: Seks milliarder dollar
Anslået har det kostet amerikanske virksomheder den svimlende sum af seks milliarder dollar.

Selv om alt tyder på, at det europæiske såkaldte compliance regelsæt for investorbeskyttelse bliver en smule mere lempeligt end den amerikanske pendant, vurderer eksperter, at det sagtens kan komme til at give virksomhederne og deres it-afdelinger kamp til stregen.

De opfordrer derfor virksomhederne til allerede nu at påbegynde planlægningen.

"Allerede nu kan man inspireret af erfaringer fra den amerikanske Sarbane-Oxley-lovgivning og begynde at få et overblik over, hvad der skal til, når reglerne fra Eurosox bliver endeligt vedtaget," siger Kersi F. Porbunderwalla fra konsulentfirmaet Controllers.

Sæt ambitionsniveauet højt

Ifølge Philip Nordfalk fra konsulenthuset Devoteam Consulting, handler det - belært af de amerikanske erfaringer med efterlevelse af reglerne i Sarbanes Oxley-lovgivningen - om ikke at sætte ambitionsniveauet for lavt.

"I de værste tilfælde har virksomheder, der ikke fra begyndelsen har struktureret processen og lagt et højt ambitionsniveau, brugt det første år på at implementere SOX, hvorefter man i det efterfølgende år har måttet begynde helt forfra med et nyt og mere struktureret implementeringsprojekt med ekstra omkostninger til følge." siger Philip Nordfalk.

Ikke alle danske virksomheder vil blive omfattet af lovgivningen.

EU-direktiverne gælder kun børsnoterede selskaber, kreditinstitutter, banker og forsikringsselskaber.

Dog kan der i forbindelse med udformningen af den danske lovgivning komme ekstra selskabstyper på listen – eksempelvis de større offentlige selskaber som har ’public interest’.

Flere virksomheder er der allerede

Imidlertid har en række danske virksomheder, især dem der har været børsnoteret i USA, allerede gennemgået processen med at blive Sarbanes-Oxley compliant.

For mange har det været en omsiggribende proces, som har afhængt meget af, hvilken it-systemportefølje virksomhederne havde i forvejen.

Netop den eksisterende platform er helt afgørende for, hvor automatiseret det bliver at indføre det væld af manuel og it-kontroller, som er nødvendige for at leve op til reglerne for investorbeskyttelse.

Har en virksomhed eksempelvis flere forskellige ERP-systemer, er det sværere at indføre de automatiske kontroller, som er helt afgørende for, om det er muligt at leve op til lovgivningen.

Automatiserede kontroller

"Alternativet er manuelle kontroller – og de er ofte meget tidskrævende. De helt store multinationale koncerner har måske brug for op mod 20.000 interne kontroller, og skal de alle håndteres manuelt, bliver der meget let brug for op i mod en million tests om året," siger Kersi F. Porbunderwalla.

Formålet med kontrollerne er at sikre, at alle regnskabsinformationer er nøjagtige, fuldstændige og gyldige, når de præsenteres i regnskabet. Regnskabsinformationer genereres i mange forskellige forretningsprocesser og it-systemer rundt omkring i virksomheden, og Eurosox involverer således store dele af it-området.

Det handler i høj grad også om, hvem der har adgang til de forskellige it-systemer - og hvordan denne adgang styres.

Dette element er specielt vigtigt i forhold til at understøtte den såkaldte organisatoriske funktionsadskillelse, der bl.a. sørger for, at én og samme person f.eks. ikke både kan udstede salgsfakturaer og modtage indbetalinger fra kunder. På den måde reduceres muligheden for fejl.

Mange virksomheder opererer i dag med en manuel og knapt så struktureret proces, hvor en afdelingsleder eksempelvis ringer til it-afdelingen for at give en ny medarbejder adgang til bestemte it-systemer.

"Derfor bør administration af adgang defineres klart og lægges ind i systemunderstøttede workflows, som i højere grad vil kunne automatisere og strukturere denne proces," siger Philip Nordfalk.

Også Kersi F. Porbunderwalla opfordrer danske virksomheder, der forventes at blive omfattet af lovgivningen, til at påbegynde kortlægningen og dokumentation af alle processer som reducering af risici, rollefordeling og godkendelses procedurer og dermed få overblik over dokumenthåndteringen i virksomheden.

Dyr affære – store gevinster

Begge eksperter vurderer, at indarbejdelsen af Eurosox kan blive en dyr affære for danske virksomheder, men at man kan begrænse risikoen for fejl i processen ved at vælge det rigtige ambitionsniveau fra begyndelsen.

"Det koster en pose penge – både i intern tid, til konsulenter og til understøttende software. Men der også en række gevinster i den anden ende i form af reducerede omkostninger, blandt andet fordi det ofte giver et bedre overblik over it-systemerne," siger Philip Nordfalk.

Kersi F. Porbunderwalla peger også på gevinsterne af det nødvendige onde:

"Det giver generelt en større tillid til virksomheden fra stakeholderne, og det kan blive et konkurrenceparameter. Samtidig er der en tendens til, at man kan spare en hel del på revisions- og finansieringsudgifterne," siger han.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S