Computerviews: Googles aktiekurs er braget langt op over 600 dollar pr. aktie, hvilket gør den 10 år gamle søgemaskine over 1.000 milliarder kroner værd.
Dermed har Google en markedsværdi, som overstiger Danmarks bruttonationalprodukt målt på købekraft – sådan som Verdensbanken opgør nationernes værdi – og også større end lande som Finland, Irland og Singapore.
Aktieanalytikerne forventer, at Google bliver væsentligt mere værd i de kommende år. Med en vækst i omsætningen på 57 pct. i det seneste kvartal – og en vækst på 46 pct. i nettoindtjeningen – manifesterer Google sig igen som en af de hurtigst voksende virksomheder i erhvervslivets historie. Og det var ikke engang et spektakulært godt kvartal.
Kan Google håndtere magten?
Google har nu knap 16.000 medarbejdere. Halvdelen er begyndt i løbet af det seneste år. 2.130 de sidste tre måneder.
Lige nu møder 35 nye medarbejdere op hver arbejdsdag for at gøre Google større, stærkere og rigere ved at udvikle indkomstmulighederne på nye forretningsområder som GooglePhone, GoogleEarth, GoogleDocs og meget andet, som er på vej. Google er de seneste to år i træk kåret som verdens mest innovative virksomhed.
Den slags omnipotent succes på markedspladsen skaber naturligt nok en voksende nervøsitet om Google blandt konkurrenter, lovgivere og almindelige borgere. Hvordan har den erhvervsøkonomiske supermagt tænkt sig at forvalte sin ekstremt hurtigt voksende magt?
Ikke alene har Google nu finansielle muskler til at købe stort set en hvilken som helst virksomhed, som ledelsen måtte have lyst til – og redefinere succeskriterierne i hele brancher, hvor de traditionelle mediehuse og softwarehuse som Microsoft føler sig mest udsat.
Google akkumulerer også en uset mængde data om den enkelte bruger og den måde, brugerne opfører sig på – altså markedspladsen. Den slags videnskapital kan repræsentere langt større magt end finansiel kapital.
"Do No Evil"
Hidtil har Google valgt ikke at bruge sin magt ekspansivt eller aggressivt, gennem fjentlige opkøb af eksisterende og mulige konkurrenter, sådan som Microsoft er blevet anklaget for. Google har praktiseret sit motto ”Do No Evil” og topchefen Eric Schmidt har gang på gang bedyret, at Googles mission ikke er at tjene penge, men at ”forandre verden”.
Spørgsmålet er så, om den mission er betryggende ord fra en privat børsnoteret virksomhed.
Googles magt er på flere fronter ved at nå en størrelse, hvor virksomheden kommer til at teste samfundets grænser og normer for, hvad en privat virksomhed må og kan gøre.
Hvem ejer retten til de data, Google lagrer, og hvordan må de bruges? Det spørgsmål har EU-kommissionen allerede rejst. Og offentlighedens spørgsmål bliver ikke færre eller mindre bekymrede fremover.
Opfordring til Google
Det ville klæde søgemaskinen, der blev en erhvervsgigant, at opføre sig mere som en virksomhed og mindre som en idealist på korstogt. Moderne virksomheder forklarer sig over for omverdenen, indgår i en dialog om grænsefladerne mellem virksomhedens interesser og det omkringliggende samfund. Det gør Google ikke.
Google er en af de mest lukkede virksomheder i verden, hvilket bliver udlagt som en arrogance, der kan være farlig med så magt tilknyttet. Spørgsmål om virksomhedens forretningsmæssige strategi, mål og metoder bliver enten besvaret med luftige formuleringer eller slet ikke.
Det klæder ikke en virksomhed, hvis kernekompetence er at levere svar på spørgsmål.
Hvis Google ikke selv finder frem til en dialog med verden, så vil verden aftvinge Google en dialog. Det kan i praksis føre til en lang række politiske høringer og retssager, som tester grænserne mellem Google og verden.
