Dansk telekæde klar til at sælge iPhone i Danmark

Telekæden og Debitel er klar med iPhone til danske forbrugere, før Apple har offentliggjort en officiel lanceringsdato. Forretningsmodellen er tys-tys.

Artikel top billede

Den Telia-ejede telefonoperatør Debitel har i løbet af de seneste uger sammen med Telekæden haft den længe ventede iPhone klar til salg i Danmark.

Det sker, selvom det stadig er uafklaret, hvornår Apple selv lancerer apparatet i Danmark.

Telefonen er stadig ikke til salg i nogen europæiske lande. Dog ventes den klar til salg i England og Tyskland i disse dage.

Telefonen er nu sat til salg hos Telekæden for en pris på 5.899 kroner uden abonnement.

Men det er også muligt at købe telefonen med tilskud fra Debitel, skriver Telekæden på sin netbutiks hjemmeside.

Med tilskuddet kommer prisen ned på 4.650 kroner. Hertil skal lægges udgifter til debitelabonnement.

Seks måneders garanti

Ifølge Klaus Engelbreth, der er kundeservice- og reklamationsansvarlig hos Telekæden, bliver telefonen solgt med seks måneders garanti og 18 måneders reklamationsret, fordi Telekæden skal leve op til den danske forbrugerstyrelses regler.

"Der er nogle forøgede servicetider, hvis man skulle være uheldig at få problemer. Det er fordi service-pointet ikke ligger i Danmark," siger Klaus Engelbreth.

Apples strategi har hidtil været at sælge iPhone operatørlåst til en udvalgt teleoperatør.

Alligevel er det altså nu muligt for Telekæden og Debitel at sælge den populære telefon med dansk simkort og tilskud.

Ifølge Klaus Engelbreth er telefonen klar til brugt, når den bliver købt hjem. Firmaet behøver således ikke at låse apparaterne op.

"Vi betinger osn at telefonen er klar til brug, når vi køber den fra vores leverandør. Og det er den," siger Klaus Engelbreth.

Kommer direkte fra USA

Telefonerne kommer fra det amerikanske marked, fordi der endnu ikke er nogen officiel salgskanal i Danmark, fortæller Klaus Engelbreth.

Firmaet en aftale med Apple-kyndige mennesker, som kan yde hjælp til softwaremæssige problemer.

Sker der noget med hardwaren, skal telefonen til udlandet for at blive repareret.

Hos Debitel har administrerende direktør Per Nielsen ingen kommentar til, hvordan det er muligt at tilbyde en telefon tiltænkt det amerikanske marked til danskerne med dansk simkort og med tilskud.

"Du får ikke en brugsanvisning til vores konkurrenter her hos mig," siger Per Nielsen.

Apples strategi er jo at styre abonnementerne på de her telefoner og tjene penge på taletiden...

"Det ville jeg også gøre, hvis jeg var Apple. Fremragende, Fremragende. Og vores strategi er noget andet," siger Per Nielsen.

Men har det krævet lidt snilde at få lavet en model, der ligesom kan gå uden om Apples strategi?

"Det har det nok," siger Per Nielsen hemmelighedsfuldt.

Læses lige nu

    AL Sydbank

    Afdelingschef til IT Servicedesk

    Københavnsområdet

    Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

    Senior Developer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

    Caroline Nolsø Tofft

    Norriq Danmark A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S