Spring køen over og bestil dit pas på nettet

Frederiksberg Kommune tilbyder i dag som de første, at borgerne kan bestille pas på nettet. Et nyt system skal lette presset på rådhuset.

Artikel top billede

Nu kan borgerne på Frederiksberg slippe for køen og bestille nye pas over nettet.

Gå en tur på rådhuset og få godkendt dit nye pas på et par minutter. Det scenarie håber politikere og personale på rådhuset på Frederiksberg bliver virkelighed fra i dag.

Kommunen har nemlig som den første fået udviklet et system, der gør borgerne i stand til at bestille og betale deres nye pas over nettet.

Borgeren går ganske simpelt ind på hjemmesiden, indtaster de nødvendige oplysninger, uploader et digitalt foto på siden, og går igennem en række spørgsmål, som skal sikre, at fotoet lever op til den stribe krav, der er til pasfotos. Derefter betaler man med betalingskort.

En af de følgende dage går borgeren til kvikskranken på rådhuset, hvor personalet måler højde og borgeren skriver under. Det færdige pas kommer med posten nogle dage senere.

Ingen tænder

Bjørn Thomsen, vicekommunaldirektør i Frederiksberg Kommune, forklarer, at der er store fordele ved det nye system.

"Billederne har været en meget stor fejlkilde, fordi mange er gået forgæves. Nu kan man selv tjekke billedet ved at svare på en række spørgsmål, så slipper man for at skulle gå frem og tilbage til kommunen," siger Bjørn Thomsen.

Han nævner de nye krav, som blandt andet betyder, at man ikke må have åben mund på billedet.

Hele processen omkring fornyelse af pas er blevet gået igennem for at identificere tidsbesparelser for borgere og personale. Trods det nye system er der nogle manuelle opgaver tilbage.

Det er for eksempel nødvendigt at personen møder op, bliver målt og skriver under. Billederne bliver også godkendt endeligt af personalet.

"Vi kontrollerer dem også manuelt. På denne her måde forventer vi, at fejlprocenten falder til det marginale," siger Bjørn Thomsen.

Lettere bevæbnet

Han er overbevist om, at borgerne vil blive begejstrede for det nye system, fordi mange har prøvet at vente i lang tid for at få fornyet passet.

"Det virker som om, at politiet har haft lettere ved at håndtere det. Når det er kommunen, så forventer man et højere serviceniveau," siger Bjørn Thomsen, som med et grin tilføjer, at det nok også taler til politiets fordel, at de har uniformeret og bevæbnet personale i baglokalerne.

"Det er reelt. Man kan lave sjov med det, men vi kan se, at folk ikke vil acceptere ventetider på en halv time eller mere hos os," konstaterer Bjørn Thomsen.

Frederiksbergs borgmester, Mads Lebech (K), fortæller, at ideen oprindeligt kom fra en studietur til Toronto og Boston sidste år. Her så man et lignende system, der var under udarbejdelse.

"Vi bad forvaltningen om at finde en smidig løsning, og vi er meget tilfredse med at kunne indføre denne serviceforbedring," siger Mads Lebech.

Opgaven med at udvikle systemet gik til Fujitsu, hvor account manager Kennett Stigaard forklarer, at der ikke var de store problemer med teknologien i løsningerne.

"Det svære var at lave en løsning, som var meget simpel. Folk skal kun forny deres pas hvert tiende år, så det er ikke lige som for eksempel netbank, hvor folk lærer brugergrænsefladen at kende," siger han.

Fujitsus løsning er også et forsøg på at skære helt ind til benet, så fornyelse af pas bliver så simpelt som muligt.

"For eksempel skulle borgeren tidligere skrive på en blanket hvor høje de er, og bagefter skulle de så måles, når de skulle aflevere papirerne," fortæller Kennettt Stigaard og forklarer, at borgeren nu bare møder op og bliver målt.

Kort tid

En anden proces, som skal spare tid, er selve betalingen af passet. Frederiksberg Kommune har besluttet, at alle der benytter løsningen også skal betale over nettet.

Det skal simpelthen spare tid, når borgeren står ved kommunens skranke.

"Det er måske få minutter, men det betyder noget, når man tæller sammen," siger Kennett Stigaard.

Det har haft allerhøjeste prioritet at lokke så mange borgere som muligt over på den kanal. Derfor har Fujitsu valgt en løsning, der ikke bruger digital signatur.

"Da vi gik i gang, var faktum, at der ikke var så mange, som havde en digitale signatur. Vi ville ikke have den barriere fra dag et," fortæller Kennett Stigaard.

Han ser dog positivt på at inkorporere en ny version af signaturen i systemet.

"Så vil vi jo få en række oplysninger direkte gennem CPR," konstaterer han.

Fujitsu har store forhåbninger til systemet, som de allerede har præsenteret for andre kommuner. Men blandt andre EDB Gruppen er på vej med lignende løsninger, så Fujitsu regner ikke med at have markedet for sig selv.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Andre events | Kongens Lyngby

    Årets CIO 2026

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    Digital transformation | Hellerup

    Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

    AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S