Personlige oplysninger om danskerne i farezonen

Det engelske skattevæsens tab af personfølsomme oplysninger om ikke færre en 25 millioner borgere kunne ligeså godt være forekommet i Danmark.

Den eneste er nemlig, at vi i Danmark ikke kan mønstre 25 millioner borgere.

"Der kan sagtens ske noget tilsvarende i Danmark. Mange steder er man ikke fokuseret nok på sikkerheden. Data bliver ofte bare betragtet som data, uden skelnen til at visse data indeholder meget private oplysninger. Så der er absolut risiko for, at noget tilsvarende kan ske i Danmark," siger Carsten Jørgensen, seniorkonsulent i konsulenthuset Devoteam Consulting, hvor han arbejder med it-sikkerhed og forensics.

Formanden for Dansk IT's råd for it- og persondatasikkerhed mener, at sagen med den engelske skattemyndighed datatab er helt ude i hampen.

"Det er den værste sag, jeg endnu har set. Hvis du arbejder med følsomme oplysninger i denne mængde, skal der ringe en alarmklokke hos den medarbejder, der sender to cd-rommer med oplysninger om 25 millioner mennesker af sted med intern post og kurerfirma," siger Kim Aarenstrup, som også er it-sikkerhedschef hos A.P. Møller.

Brug dog en krypteret dataforbindelse
Han undrer sig over den noget gammeldags metode med cd-rommer, og mener at en krypteret dataforbindelse havde været at foretrække.

"Så ville certifikaterne i hver ende sikre, at det var den rette afsender og modtager og at data ikke var kompromitteret under vejs," siger han.

I hans arbejde som formand for rådet for it- og persondatasikkerhed, har han ofte kunnet konstatere, at datasikkerhed generelt prioriteres for lavt af myndighederne.

"Derfor er det vigtigt at lære af denne sag. Datasikkerhed skal have en tydeligere plads i hele digitaliseringsprocessen. Vi oplever, at persondatasikkerhed spiller en sekundær rolle, og at der er mere fokus på procesoptimering," siger Kim Aarenstrup.

Kan altid blive bedre
Datatilsynet har masser eksempler på sager, hvor private og offentlige myndigheder har fået både gule og røde kort for at lække personfølsomme oplysninger.

"Fra den post, hvor jeg sidder, kan sikkerheden altid blive bedre," siger Janni Christoffersen, direktør i Datatilsynet.

Hun mener ikke, at danskernes personlige data er mere eller mindre udsatte end andre menneskers, men at der selvfølgelig er mere eller mindre hensigtsmæssige måder at behandle data på.

"Som tilsynsmyndighed stiller vi krav om, at man skal rette for sig. Det vil sige orientere dem, det er gået ud over, og medvirke til at begrænse skaderne, hvis man er kommet til at lække data. Det ligger i begrebet god databehandlingsskik," siger hun.