Ny Mozilla-mobil browser er mest til fornøjelse

Mozillas nye kontor i København spiller en central rolle i udviklingen af Firefox til mobiltelefoner. På grund af sikkerhedsrisikoen vil browseren vil primært være til underholdning, mener ekspert.

Artikel top billede

Fakta om Mozillas mobil-browser: Firefox Mobile.

Læs om Mozillas historie: Mozillas historie.

Se milepælene for Firefox: En ildræv fødes.

Selv om Mozillas udviklingskontor i København først lige er åbnet, har virksomheden allerede fastlagt de første rammer og retningslinjer for den kommende mobile browser.

Mozilla-organisationen har besluttet, at den mobile browser skal have de samme funktionaliteter, som den browser vi i dag kender fra desktop-computeren, fortæller direktør Mike Schroepfer

"Firefox Mobile vil blive udviklet over den samme kerne som Firefox til almindelige pc’er. Du vil kunne bruge de samme udvidelser til Firefox og afvikle de samme browserbaserede programmer som eksempelvis Google Docs," siger Mike Schroepfer.

Samtidig fortæller han, at det endnu ikke er endeligt besluttet, hvilke styresystemer, der vil blive understøttet.

“Vi vil helt sikkert udvikle til Embedded Linux, som er stort i Japan, og det er samtidig godt på vej i USA,” siger Mike Schroepfer.

"Lige nu undersøger vi også mulighederne for at udvikle til Symbian og Windows Mobile, men det er alt for tidligt at sige noget entydigt."

Producenter støtter

Oprettelsen af tele-organisa­tionen Limo Foundation er med til at understøtte Mozillas beslutning om at udvikle til Linux.

Limo Foundation er en sammenslutning af mobilproducenter og operatører, der er gået sammen om at understøtte Embedded Linux.

Sammenslutningen tæller på producent-siden blandt andre Ericsson, Motorola, Panasonic og Samsung. På operatørsiden er mastodonter som Vodafone og japanske Docomo også med i sammenslutningen.

Ikke som Opera Mini

Der er to større udfordringer i at udvikle en fuldblodsbrowser til mobilie enheder, fortæller Mike Schroepfer. De handler begge om mobiltelefonens fysiske begrænsninger.

"Der er en udfordring i at skulle designe en brugergrænseflade til en mindre skærm. Samtidig er der nogle udfordringer i, hvordan man skriver i browseren," siger han.

Han understreger, at det er alt for tidligt at give et bud på, hvordan Mozilla har tænkt sig at løse udfordringerne.

Den norske browserudvikler Opera har succes med Opera Mini, der er en browser til mobile enheder.

"Opera Mini er en Java-applet, og har den klare fordel, at den kan køre på alle mobiler, der understøtter Java," siger Mike Schroepfer.

Men han ser også nogle ulemper, der gør, at Mozilla ikke vil følge i samme udviklerfodspor.

Trafikken til og fra Opera Mini-browseren går gennem en proxy-server, der står hos Opera, og det rejser nogle spørgsmål om sikkerheden, mener Mike Schroepfer.

"Eksempelvis bliver ens bankdata også ført gennem serveren, og det kan udgøre en sikkerhedsrisiko," siger han.


Mobile browsere rykker
Ifølge Mike Schroepfer er der fuld fart på salget af mobiler på verdensplan. Der bliver solgt 20 mobiler, hver gang der bliver solgt en enkelt pc. Derfor mener han, at det er indlysende, at Firefox-browseren skal følge med over til de nye håndholdte enheder.

Samtidig er mobiltelefonerne ved at have så meget hukommelse og processorkraft, at de kan trække en browser, som vi kender den fra desktoppen, uden at gå helt i knæ.

"For at få en tilfredsstillende browseroplevelse kræver det mindst 64 megabyte hukommelse og en anseelig mængde ledig processorkraft. Der er topmodellerne i dag godt med," siger Mike Schroepfer og fortsætter:

"Den hurtige udvikling inden for processorer til mobile enheder vil inden for få år lukke kløften mellem processorkraften i almindelige pc’er og mobile enheder."

Til fornøjelser

Brian Troelsen, Tele- og mobil­ity-anlytiker i IDC, er overbevist om, at mobile browsere er ved at tage fart.

"Indtil nu har det lille udbud af browsere været lidt af en showstopper. Det har kun været Opera Mini-browseren, der har været god på området.

Lanceringen og udbredelsen af Apples iPhone har fået udviklingen til at rulle lige så stille. Set i det lys vil en Firefox Mobile-browser forstærke udviklingen af mobile browsere," siger han.

Blandt danske virksomheder er der stor investeringslyst, når det kommer til løsninger, der bygger på mobil-teknologi. Det fremgår af IDC’s analyser på området.

Brian Troelsen tror dog ikke meget på, at Firefox Mobile vil gøre den store forskel i den måde, virksomheder vil anvende mobile virksomheds-applikationer på.

Ifølge Brian Troelsen hænger det blandt andet sammen med, at virksomhederne sætter systemsikkerheden i højsædet.

"Sikkerheden er stadig et vigtigt spørgsmål for virksomhederne. Brug af mobile enheder i et åbent miljø som eksempelvis et trådløst netværk i lufthavnen udgør en sikkerhedsrisiko," siger han.

Derfor vil det blive underholdning og informationssøgning, der kommer til at drive de mobile browsere frem, mener Brian Troelsen.

Fakta om Mozillas mobil-browser: Firefox Mobile.

Læs om Mozillas historie: Mozillas historie.

Se milepælene for Firefox: En ildræv fødes.

Event: Årets CIO 2026

Andre events | København

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

4. juni 2026 | Gratis deltagelse

Capgemini Danmark A/S

IGNITE Graduate Program 2026

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Selvstændig IT-sagsbehandler til hardware, AV og TEMPEST i Cyberdivisionen i Hvidovre eller Karup

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Sarah Birkegaard Elkjær som Marketing Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med at styrke marketingsteamets evne til at planlægge, drive og følge op på leadgenererende aktiviteter. Nyt job

Sarah Birkegaard Elkjær

Norriq Danmark A/S

ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

Morten Benn

ChangeGroup ApS