Telia klar med 3G herhjemme - nu skal det være

Telia lancerer turbo-3G herhjemme i morgen. "Nu kan vi få julesalget med," lyder det fra Telia-chef Jesper Brøckner. Konkurrenterne trækker på skuldrene.

Artikel top billede

Til foråret bliver der skruet op til 7,2 mbit/s, lyder det fra Telia-direktør Jesper Brøckner.

Efter at have været bagefter konkurrenterne i flere år stryger Telia nu forbi TDC og Sonofon, når virksomheden lørdag åbner sit 3G-net, der allerede fra begyndelsen vil tilbyde de hurtige turbo-3G-hastigheder.

Telia overhaler således TDC, der har måttet udsætte lanceringen af turbo-3G på grund af tekniske problemer.

”Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om vi har samme leverandør, men jeg kan garantere, at vi ikke ville lancere det her, hvis der var problemer. Vi har ikke de problemer. Jeg føler mig meget tryg ved, at det fungerer som det skal,” siger Jesper Brøckner, administrerende direktør i Telia Danmark.

Den etablerede spiller på markedet for turbo-3G i Danmark, 3, har også oplevet problemer og har måttet udsætte selskabets næste hastighedsforøgelse, der skal give mulighed for hastigheder helt op til 7,2 megabit i sekundet.

Det er mere end dobbelt så meget, som Telia vil tilbyde fra i morgen.

Det bekymrer dog ikke Telias direktør synderligt.

”Vi skal lige have startet bilen, før vi sætter den op i gear. Vi har planer om at skrue op til 7,2 mbit/s, allerede i foråret 2008,” siger Jesper Brøckner.

Julehandlen skal med

Med lanceringen den første december slår Telia TDC med en måned, men det har ikke været drivkraften for den lynlanceringen, forsikrer Jesper Brøckner:

”Det har ikke så meget handlet om at slå TDC. Jeg har hele tiden sagt, at Telia åbner for HSDPA i 2007. Så kunne vi vælge, om det skulle være den 31. december, eller om det skulle være nu. Vi har valgt at gøre det nu for at få julesalget med.”

Han fortæller også, at mange af Telias kunder hver dag spørger, hvornår 3g-nettet bliver åbnet.

”Det er kundernes brug og efterspørgsel der driver det vi lancerer, og vi kan se, at markedet for alvor er der nu,” siger Jesper Brøckner, og henviser til en Wilke-undersøgelse, der oplyser, at 66 procent af virksomheder overvejer at anskaffe turbo-3g i 2008.

Beskeden dækning i begyndelsen

Ved lanceringen dækker Telias turbo-3g omkring 30 procent af befolkningen, men planen er at rulle dækningen ud, så der allerede i slutningen af 2008 vil være dækning for cirka 80 procent af befolkningen. Det er på niveau med den dækning 3 i dag kan præstere på det hurtige turbo-3g-net.

”Fordi vi har ventet, har vi fået det nyeste udstyr, hvilket har været langt billigere, end hvis vi havde købt for to eller tre år siden. Derfor kan vi bruge ressourcer på hurtigt at få en god dækning,” siger Jesper Brøckner.

Indtil den gode dækning er på plads understreger han, at Telias EDGE-net også er hurtigt nok, til at give en udmærket brugeroplevelse i udkantsområderne.

Glade konkurrenter

Hverken TDC eller 3 er bekymrede for, at der bliver trængsel på markedet for hurtig 3g-trafik.

”I begyndelsen vil langt den overvejende del af brugerne på turbo-3G være folk med en bærbar pc, der køber et indstikskort eller et USB-modem og det marked er først lige ved at tage fart,” siger Per M. E. Christiansen fra TDC’s pressesekretariat.

Faktisk vil det snarere være en fordel, at der er mange til at skabe opmærksomhed om produktet, mener han, for det er nødvendigt for at øge kendskabet.

Af samme grund er han heller ikke bekymret for, at Telia nu overhaler TDC indenom med lanceringstidspunktet.

”Det er klart, at vi vil konkurrere med hinanden, men der er et kæmpe potentiale i folk, der gerne vil være online med deres bærbare pc,” siger Per M. E. Christiansen

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra 3, men det er ikke lykkedes. PR Manager Stine Green Paulsen har [url= https://www.computerworld.dk/art/42740?cid=4&q=telia&sm=search&a=cid&i=4&o=2&pos=3&tekstlink]tidligere udtalt[/url], at selskabet længe har ventet på konkurrenter til at hjælpe med at drive markedet frem.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Politiets Efterretningstjeneste

    Tech Lead til udviklingsteam i PET

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialister til WAN, Routing og Switching

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS