Diskuter valgkampens glemte emner - her er de

Klumme: Kun fem ud af 135 valgkampens udspil
handlede om erhvervslivet. Det er ikke godt nok.

Artikel top billede

Valgkampen er overstået.

Tilbage står valgresultatet og det videre politiske arbejde og en efterrationalisering af, hvad valgkampen handlede om; hvad var på dagsordenen?

Hvilken retning giver det for den politik, der skal føres? Og hvilken betydning har det for den enkelte og erhvervslivet?

Set fra virksomhedernes stol, er der også tilbage at håbe, at temaerne for valgkampen ikke alene kommer til at tegne den fremtidige politik.

Det var nemlig bemærkelsesværdigt, at valgkampen kun i begrænset omfang berørte temaer af relevans for erhvervslivet.

Forsømmelse

En undersøgelse viste, at kun fem ud af 135 udspil handlede om erhvervslivets forhold.

Og i duellerne mellem de to statsministerkandidater blev der kun brugt fem af i alt 110 minutter på erhvervslivs-temaer.

Valgkampen forsømte således at fokusere på emner som arbejdskraftmangel, konkurrenceevne, skat og kompetenceudvikling.

Temaer, som stod stærkt i regeringens globaliseringsstrategi, og ikke er blevet mindre relevante.

Faktisk håber jeg på, at politikerne ikke vil lade valgkampens temaer sætte dagsordenen for den kommende politik.

Både statsministeren og økonomi- og erhvervsministeren var i deres præsentation af det nye regeringsgrundlag inde på, at det netop er nødvendigt, at der sættes ind på de nævnte områder.

Men det, som valgkampen handlede om, var især det politiske spil, asylpolitik og spørgsmålet om, hvordan velfærden skal fordeles.

Og når det er problematisk, til trods for at politikerne efter valgkampen er tilbage på sporet, skyldes det, at rammen for samfundsdebatten har betydning for den overordnede samtale i samfundet og i virksomhederne.

Når leder og medarbejder mødes til en samtale om den enkeltes præstationer, kvalifikationer, udvikling og løn, er der risiko for, at hele denne rammefortælling om, at grupper skal have mere i løn, mere i ældrecheck, mere i rengøringstilskud spiller ind.

Når rammen har været, at man skal tænke på sig selv og sine – på dem, der “skal have mere”, risikerer det at stille virksomhederne over for lønpres og krav om ferie- og fridage.

Uheldigt

Det er uheldigt i en situation, hvor de fleste virksomheder mangler arbejdskraft.

Men netop dette faktum vil bidrage til, at virksomhederne måske vil give efter over for kravene.

Det vil næppe være hensigtsmæssigt i forhold til konkurrenceevnen, og det stiller naturligvis krav til ledelsen i virksomhederne.

Virksomhedslederen skal få sine medarbejdere til at tage ansvar for konkurrencekraften ved at involvere dem i, hvilke forhold virksomheden agerer under nu.

Dertil kommer, at den nuværende højkonjunktur ikke vil vare ved. Lederen har også en opgave i at ruste virksomheden – ved at forberede medarbejderne – til, når tiderne skifter.

Det betyder, at den enkelte virksomhedsleder i sin samtale med medarbejderne skal præstere, hvad det offentlige ikke kan; nemlig at sætte fokus på globalisering, kompetencer og mangel på arbejdskraft.

Argumenter virker

Medarbejderne er ikke dumme. Men de er påvirkelige af argumenter.

Derfor er der risiko for, at de lader sig påvirke af fordelingsdagsordenen, politikerne har ladet præge den offentlige samtale.

Men medarbejderne lader sig også påvirke af gode argumenter.

Den gode leder har dem parat, så vedkommende kan forklare virksomhedens situation.

Derved undgår man, at valgkampens dagsorden overtager fornuften.

Det er trods alt stadig sådan, at der skal penge i kassen, før de kan deles ud. Og det ved medarbejdere og politikerne godt. Ledere står nu over for opgaven med at sætte den dagsorden igen.

Lars Goldschmidt er administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect