NNIT slår IBM i konkurrence om B&O-kontrakt

NNIT skubber IBM af pinden og indgår en femårig aftale til et tocifret millionbeløb med Bang & Olufsen om drift og udvikling af selskabets SAP-system.

Artikel top billede

NNIT, der tidligere hed Novo Nordisk IT, har taget endnu et skridt ud af den farmaceutiske verden med en aftale med stereo-kæmpen Bang & Olufsen (B&O).

Hidtil har IBM taget vare på driften af B&O's it-systemer.

Aftalen, der har en værdi af et "større tocifret millionbeløb," omfatter dels en migrering (flytning) af B&O's SAP-system fra en mainframe til en Microsoft SQL-platform, dels drift og vedligehold af løsningen i de næste fem år.

Som et led i aftalen skal NNIT efter migreringen til Microsofts SQL-platform opgradere B&O's SAP virksomhedssystem til mySAP ERP 2005.

De fem konkurrenter

Kontrakten indgik B&O efter en udbudsforretning, hvor IBM, CSC, KMD og HP International sammen med NNIT alle var prækvalificeret til at afgive tilbud. CSC valgte at trække sig uden at afgive tilbud.

"B&O er en af de første større virksomheder herhjemme, der lægger sine forretningskritiske systemer over på Microsoft SQL-platformen," siger Michael Bjerregaard, salgsdirektør, NNIT.

Han ser en tendens internationalt til, at store virksomheder fravælger den traditionelle lukkede mainframeplatform til fordel for en pc-serverbaseret åben SQL-platform.

"Omkostningerne er helt anderledes lave på sådan en pc-baseret platform. For den rene investering i hardware og software er der typisk mindst en faktor tre til forskel," siger Michael Bjerregaard.

Farvel til mainframe

Han tror, at B&O-kontrakten kan blive et startskud herhjemme for andre store virksomheder, der overvejer et farvel til mainframen til fordel for den langt billigere pc-serverbaserede platform.

NNIT er så småt gået i gang i Struer med de indledende øvelser og forventer, at B&O går i drift med sin nye mySAP ERP-løsning på SQL-platformen efter sommerferien 2008.

Udover B&O har Danish Crown og Energinet valgt NNIT som it-leverandør vest for Storebælt i år. Herudover overtog NNIT 1. december drift og udvikling af apotekernes it-systemer. De nye aftaler er en del af baggrunden for, at NNIT i mandags åbnede et Jyllandskontor i Århus.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect