Bloggen bliver direktørens it-redskab

Alka-direktør Jens Bærentsen har siden august blogget om alt fra stress-politik over sukker-politik til arbejde op over begge ører. Læs, hvad danske topchefer får ud af at blogge.

Artikel top billede

"Jeg kan stikke en finger i jorden: Hvor er medarbejderne henne i forhold til emne, og er jeg i overensstemmelse med den generelle opfattelse," siger Jens Bærentsen, administrerende direktør hos Alka.

Siden sommer har administrerende direktør hos Alka, Jens Bærentsen, skrevet 12 blogindlæg til medarbejderne i Alka.

Seneste indlæg poppede op på skærmen i går formiddag, hvor Alka-direktøren takkede for fredagens julefrokost med en lille refleksion over, at Alka i dag rummer en meget bred skare af både unge og ældre medarbejdere.

Siden det første indlæg i sommer har forsikringskoncernens 450 ansatte klikket mere end 12.800 gange på indlæggene.

Stress, anerkendelse og julefrokost

"Bloggen er et godt redskab til at skabe en dialog om emner, som der ikke bliver plads til på de store strategimøder, men som stadigvæk er vigtige at have følingen med som leder," siger han.

Emnerne på Jens Bærentsens blog har indtil videre handlet om så vidt forskellige emner som stress-politik, sundhed, julefrokost og anerkendelse af en skade-medarbejdernes store ekstra indsats efter efterårets mange regnskyl.

Men Jens Bærentsen er ikke den eneste topleder, der er kommet ud over den svære begyndelse og nu har taget blogredskabet til sig for at forbedre dialogen med medarbejderne.

Stor vækst på to år

Ifølge proceskonsulent Mads Richard Møller fra Intracom Consult, der arbejder tæt sammen med virksomhederne om deres intranet, griber et hastigt voksende antal topledere fat i tastaturet og blogger løs.

"For to år siden kendte jeg kun til, at Lego's Jørgen Vig Knudstorp havde en intern blog. I dag vil skyde på, at 5 til 10 procent af toplederne enten blogger eller har planer om det," siger han.

Ifølge Mads Richard Møller handler direktørernes omfavnelse af bloggen som et nyt og elsket kommunikationsværktøj ikke om at være 'fancy' eller med på den teknologiske web 2.0-bølge.

"Bloggen giver dem mulighed for at være synlige. Det er svært at finde et medie, hvorved sybligheden kan gøres mere effektiv og målrettet end en blog," siger Mads Richard Møller, der især fremhæver medarbejdernes mulighed for at indgå i en åben dialog med topchefen.

Bedre end debatfora

Selv om debatfora på virksomhedernes intranet ikke er et nyt fænomen, tegner alt til, at direktør-bloggen alligevel vil have et større potentiale for at overleve end tidligere tiders ofte halvflade dialoginitiativer i virksomhederne, vurderer Mads Richard Møller.

"Problemet med debatfora har ofte været, at man har sagt: Her er rummet, nu kommer debatten. Men der har ikke været en ejermand," konstaterer han og fremhæver det som en styrke ved direktørbloggene.

Direktørens vinder – kommunikationsdirektørens dør

Derudover er styrken, at bloggen tilhører den øverste leder – personen med det endelige ansvar for virksomheden.

"Jeg ser også blogs fra eksempelvis kommunikationschefen, men de har en større tendens til at dø," siger Mads Richard Møller.

Administrerende direktør hos Roskilde Bank, Søren Kaare-Andersen, er en af de nye direktør-bloggere.

Et stærkt ledelsesværktøj

Han betegner det som et ledelsesværktøj på linje med så mange andre:

"Ledelse handler om at være i kontakt med medarbejderne – og det er bloggen endnu et redskab blandt mange andre til at gøre," siger Søren Kaare-Andesen.

Allerede i foråret 2006 tog Søren Kaare-Andersen redskabet til sig. Dengang var han direktør i BG Bank.

Bloggen var imidlertid blevet så indarbejdet i Søren Kaare-Andersens ledelsemetoder, at han allerede første dag på jobbet i Roskilde Bank den 1. juli i år skrev et blogindlæg til medarbejderne.

"Et pengeinstitut er ofte spredt mange fysiske steder, og det er sjældent muligt lige at indkalde alle folk på en gang, når man har lyst til at sige noget," siger Søren Kaare-Andersen, der i stedet benytter sin interne blog, som han også fremhæver på grund af hastigheden.

Kommenterer dagsaktuelle emner

"Jeg kan tage et dagsaktuelt emne op og skrive om det med det samme. Roskilde Bank har jo været en del i medierne, og på bloggen kan jeg straks kommentere det," siger han.

Bankdirektørens blog bruges dog også til at få input på faglige emner. For eksempel skrev Søren Kaare-Andersen for nylig et indlæg om udfordringerne ved at have den unge generation som kunder.

"Det indlæg gav en virkelig god diskussion af, hvordan man i praksis arbejder med den type kunder," siger han.

Søren Kaare-Andersen medgiver, at han ikke fører pennen på alle indlæggene.

"Men der kommer intet ud, som ikke har været forbi mig," siger han.

Administrerende direktør hos Alka, Jens Bærentsen, har valgt en anden tilgang. Han skriver alle indlæg selv.

Slik-politik eller ej?

Emnerne spænder vidt og inspirationen kan komme alle vegne fra. For eksempel var der en dag en medarbejder, som undrede sig over, at der altid var wienerbrød og slik på bordet ved møderne i Alka.

Jens Bærentsen reflekterede lidt over medarbejderens input og skrev efterfølgende indlægget med titlen 'Er vi for søde i Alka?' og inkluderede et spørgsmål om, hvorvidt rygepolitikken nu skulle have selskab af en sukkerpolitik.

"Det resulterede i en af de helt store debat-tråde. Nogen mente, vi skulle bestemme selv, mens andre mente, at der skulle være bedre adgang til frugt," siger Jens Bærentsen som eksempler på de mange holdninger.

Meningerne blev brudt – og i dag er resultatet faktisk et større fokus på sundhed i forsikringskoncernen.

Resultat: diætist og sundhedstjek
For det første får kantinen nu besøg af en diætist, der kan forholde sig til det samlede udbud. For det andet bliver alle medarbejdere tilbudt et lægeligt sundhedstjek:

"Bloggen var med til at finde en god middelvej – det blev ikke enten eller," siger Jens Bærentsen, der i øvrigt fremhæver blog-værktøjet som muligheden for at lodde stemningen:

"Jeg kan stikke en finger i jorden: Hvor er medarbejderne henne i forhold til emne, og er jeg i overensstemmelse med den generelle opfattelse," siger han.

Selv om Jens Bærentsen fra Alka og Søren Kaare-Andersen fra Roskilde Bank har valgt forskellige tilgange til direktør-bloggen, fremhæver de alligevel begge samme udfordring med at få dialogen skubbet i gang.

Kræver tilvænning

Søren Kaare-Andersen har nu prøvet det to gange:

"Det kræver tilvænning blandt medarbejderne. Det indebærer nogle gange, at man udstiller sig selv, og derfor stiller det store krav til medarbejderne, der også skal være villige til at stå frem," siger han.

Til gengæld håber bankdirektøren at kunne flytte nogle debatter frem i lyset – også dem der tidligere kun foregik i kopirummet eller ved kaffemaskinen.

Jens Bærentsen fra Alka fremhæver også udfordringen med at få dialogen i gang. For medarbejderne er der ofte en barriere:

"Ydmyger man sig selv? Formulerer man sig godt nok? Der vil altid være en blufærdighed," siger Jens Bærentsen, der dog glæder sig over, at debatten nu ruller.

Manglende dialog ikke en fiasko

Mads Richard Møller fra Intracom Consult understreger dog, at en manglende debat ikke er ensbetydende med, at direktør-bloggen har spillet fallit:

"Bloggen giver mulighed for at kommunikere, men den afhænger ikke på liv og død af fem kommentarer på hvert indlæg. Det er også et godt nyhedsmedie i sig selv," siger han.

Netværket Intra2, der ligger i Intracom Consults regi, sætter yderligere fokus på emnet i forbindelse med seminaret "Når direktøren blogger" den 31. januar 2008.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Sikkerhed | Aarhus C

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Csis Security Group A/S

    Content Marketing Manager & Strategist

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    SAP Engagement Manager

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Experienced SAP S/4HANA consultant - Business controlling

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

    Morten Benn

    ChangeGroup ApS

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job