Grundlæggeren af den elektroniske musik, Karlheinz Stockhausen, er død.
Mange af de klange og effekter, som i dag er for-installeret i ethvert keyboard eller musik-computerprogram, er resultatet af det pionerarbejde og de eksperimenter, som Karlheinz Stockhausen og samtidige pionerer lavede for omkring 50 år siden.
Mens den elektroniske musik i dag er drevet af it og digitalisering, grundlagde Stockhausen og andre pionerer musikgenren med helt analoge apparater.
Helt grundlæggende effekter som crossfading og baglæns afspilling blev opfundet af Stockhausen.
Måneders arbejde i en knap
Men mens enhver teenageknægt i dag kan lave elektronisk musik på en billig bærbar pc så brugte Stockhausen og de andre pionerer måneder og år på at udvikle effekterne ved hjælp af bånd og bizarre indstillinger på apparter, der var beregnet til at justere antenner og andet grej.
Else Marie Pade, der selv er dansk pioner indenfor den elektronisk musik og født i 1924, arbejdede sammen med Stockhausen, da hun deltog i kurser som den tyske komponist udbød i Dammstadt.
Her blev deltagerne undervist i, hvordan de enkelte værker var bygget op.
Og ifølge Else Marie Pade viste det sig, at der altid lå en meget nøjagtig og eksakt plan for hvert eneste værk.
Fælles for Stockhausen og de andre pionerer var at den nye musikform krævede særdeles dyrt og svært tilgængeligt udstyr.
Radiostationer udlånte udstyr
Derfor foregik arbejdet med musikken i mange lande omkring statsradiofonierne, som rådede over optageudstyr, ingeniører og måleudstyr som kunne lave forskellige lyde hvis man eksperimenterede med indstillingerne.
Især stod såkaldte sinusgeneratorer, der kunne frembringe rene lyde for i eksperimenterne. Men også oscillatorer og tonegeneratorer skabte de første klange i den elektroniske musik.
Sådan arbejdede Else Marie Pade også hjemme i Danmark.
Og hun fortæller at det krævede tålmodighed og adgang til meget dyrt udstyr at kunne arbejde med de dengang meget fremmede klange som blev brugt i den nye type musik.
”Det var en meget langsommelig proces, for apparaturet var jo ikke gearet til at lave de her fænomenale, aldrig før hørte klange, ” siger Else Marie Pade.
Derfor måtte Else Marie Pade og de andre i studiekredsen omkring Danmarks Radio eksperimentere sig frem med de forskellige måleapparatur som var til rådighed.
Radioen stillede en ingeniør og en tonemester til rådighed, som demonstrerede hvad apparaturet kunne.
Herefter var det bare at gå i gang med at ændre indstillinger på de apparater som radioen egentlig brugte som måle- og reparationsudstyr.
Musik på måleapparater
Klangene blev ændret ved at skifte overtoner ud og lave dem om. Man kunne også med såkaldte sinusgeneratorer, der laver rene toner, bygge klangene op fra bunden. Generatorerne kunne ved hjælp af frekvensskalaer indstilles, så der kom nye lyde ud af dem.
”Man kunne lave rene elektroniske klange, og dem kunne man så filtrere og bearbejde på forskellig vis ved hjælp af andet apparatur i laboratoriet”, siger Else Marie Pade.
Selvom det var en lang proces at lave et elektronisk stykke musik for knap 50 år siden behøvede Else Marie Pade dog ikke at have loddekolben frem for at ændre på apparaterne.
Der var nemlig masser af knapper og viserinstrumenter på de dengang utroligt kostbare apparater.
Men det skinnede alligevel igennem at apparaterne ikke var tænkt til at være elektriske musikinstrumenter men i stedet var skabt som måleinstrumenter.
”Varighed kunne måles i centimeter. Og en fjerdedel i metronomtal 60 varede eksempelvis 38 centimeter,” siger Else Marie Pade.
På den måde vare det muligt at fremstille grafiske partiturer, fortæller hun. Således angav herztallet tonehøjden mens varighed blev opgjort i centimeter og styrken blev målt i decibel.
”Man havde jo så skuer og knapper på apparaturet som kunne indstilles,” siger Else Marie Pade.
Minutters lyd tog halve år at lave
Den noget komplekse fremgangsmåde betød at det krævede endog rigtig god tålmodighed at gøre sin musikalske vision til virkelighed for knap 50 år siden.
Else Marie Pade fortæller at de forskellige småstykker med elektronisk musik til
Den Lille Havfrue tog et halvt år at lave.
”Jamen du godeste. Det tog et halvt år hvor vi mødtes tre gange om ugen i omkring fire timer. Så det var altså en rigtig lang musikalsk proces,” siger Else Marie Pade.
Men herefter skulle de optagede lyde overspilles og klippes sammen med andre bånd, tilsættes ekko og rumklang.
Mulighed for modifikationer
Ifølge Else Marie Pade var det muligheden for at frembringe nærmest kosmiske klange som aldrig før var hørt, der fascinerede Karlheinz Stockhausen.
”De instrumenter og elektriske klaverer kunne ikke forandres. Men her kunne man forandre helt ned i atomkernen om nødvendigt,” siger Else Marie Pade.
Else Marie Pade vurderer at Stockhausen nok er den af de første elektroniske komponister som har gjort allermest for at udvide den elektroniske lydverden. Især fordi han havde så fantastisk særprægede ideer, fortæller hun.
