Endnu en musikgigant dropper DRM-kopibeskyttelse

Warner Music Group har indgået et samarbejde med netbutikken Amazon.com om at sælge musik uden digital kopibeskyttelse, DRM.

Artikel top billede

Endnu et af verdens store pladeselskaber har besluttet at droppe kopibeskyttelsen i den musik, der bliver solgt på internettet.

Warner Music har nemlig meddelt at selskabet har indgået en aftale med nethandelsgiganten Amazon.com om at sælge ubeskyttet musik igennem sidstnævntes nyåbnede musikbutik

Dermed følger Warner Music Group i EMI og Universals fodspor.

De to musikgiganter valgte i henholdsvis april og august at give slip på den upopulære kopibeskyttelse, der blandt andet begrænser kunderne til at afspille indkøbt musik få, bestemte medieafspillere.

Det efterlader Sony BMG som det sidste af verdens store pladeselskaber, der endnu holder fast i DRM.

DRM begrænser musiksalget

"Vi tror på, at det vil sætte yderligere gang i musiksalget, hvis forbrugerne får friheden til at spille deres indkøbte musik på alle enheder," siger Michael Nash, senior vice president i Warner Music Groups afdeling for digital strategi og forretningsudvikling.

Amazons musikbutik er bygget op omkring at tilbyde DRM-frit musik, og ved åbningen i september 2007 kunne butikken tilbyde musik fra selskaber som Universal, EMI og en del mindre "indie"-selskaber.

Med tilføjelsen af Warner Music Groups katalog runder musikbutikken 2.9 millioner stykker musik gemt i mp3-format og kodet i 256 kilobits per sekund.

Kvalitet og pris følger standarden fra Apples konkurrerende iTunes-musikbutik. Mere end én million af Amazons musiknumre koster dog kun 89 amerikanske cents mod de 99 cents, der i den danske iTunes Store er blevet til 8 kroner.

Amazons musikbutik er i første omgang kun åben for amerikanske kunder.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S