Artikel top billede

Gamle filformater ofres i Office 2003-opdatering

Ældre Office-filformater samt ældre Lotus og Corel-formater udgør en sikkerhedsrisiko, mener Microsoft. Derfor dør de gamle krikker nu i Service Pack 3.

Brugere af Microsofts Office 2003, der gerne vil sikres bedre mod potentielle angreb og andre sikkerhedstrusler må umiddelbart acceptere, at de samtidig blokerer for adgangen til en stribe ældre filformater.

Microsoft betragter således visse ældre filformater af Word, Excel, PowerPoint, Lotus 1-2-3, Quattro Draw og Quattro Pro som så usikre, at adgangen til dem forsvinder, hvis man installerer den seneste Office Service Pack 3 – SP3.

Oversvømmet med spørgsmål

SP3 blev frigivet i september 2007, og næsten med det samme blev Microsofts supportfora oversvømmet med spørgsmål fra brugere, der forgæves forsøgte at åbne nogle af deres ældre filer.

En af de såkaldte Microsoft evangelister, Viral Tapara, forklarer omverdenen, at nogle af de gamle formater ikke længere lever op til de krav, som man i dag stiller for at holde hackere stangen.

”Så beslutningen om at blokere disse formater sker udelukkende for at beskytte brugernes maskiner fra at blive angrebet,” siger Viral Tapara.

Ønsker man alligevel at beholde adgangen til de gamle filer, er der flere – for almindelige brugere ganske besværlige – måder at gå frem.

Bøvlet at holde liv i gamle filer

Hos Microsofts supportdesk i Danmark er anbefalingen, at man enten slet ikke installerer SP3, eller at man helt afinstallerer Office 2003 for at så at geninstallere den, henter de gamle filer og konvertere dem til et nyere format.

Sagen er, at man ikke umiddelbart kan afinstallere SP3.

It-administratorer kan via Microsofts hjemmeside hente såkaldte ’group polices template’ der forklarer, hvordan man vækker de døde filer til live.

For private brugere er der derimod ikke nogen nem vej, og medmindre man ligefrem vil afinstallere Office 2003-pakken er der man nødt til selv at gå ind og foretage ændringer i registreringsdatabasen – en fremgangsmåde der godt er dokumenteret på Microsofts hjemmeside, men som Microsoft selv advarer imod.

”Der kan opstå alvorlige problemer, hvis man ændrer registreringsdatabasen på en ukorrekt måde,” hedder det.

4.000 kroner for hjælp over telefonen

Hvis man forsøger at kontakte Microsofts support for at få hjælp per e-mail eller telefon må man blot bede til, at man højst to gange har brug for support.

Trækker man på yderligere hjælp ud over to gratis forsøg koster det kassen.

Det erfarede en amerikanske bruger, der kalder sig ’dberwanger’.

Han klagede og fik beskeden af det ville koste ham 250 dollar at ”ordne et problem med SP3, som de selv har skabt,”

I Danmark koster det et såkaldt gebyr på 540 euro (cirka 4.000 kroner) at henvende sig telefonisk, hvis man allerede har brugt sine to gratis henvendelser.

Kan man nøjes med at e-maile slipper man med at betale 72 euro (cirka 550 kroner).

Udover visse ældre Office formater vil SP3 blokere de følgende formater:

.wk1, .wk4, .wj3, wk FMT, .wks, .wk3, wk3 FM3, .wj2, .wq1, .fm3, .wj1, .dif, .slk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere