Dangaard fortsætter kaotisk oprydning: Skrotter SAP

Oprydningen i Dangaard Telecom fortsætter efter måneder med rygter om stop af store it-projekter, kaos og fyringer. Nu trækker Dangaard proppen ud på stort SAP-projekt.

Artikel top billede

Ved et stormøde mandag blev et kæmpe projekt med implementering af et SAP-system skrottet hos danske Dangaard Telecom, der nu hedder Brightpoint, erfarer Computerworld.

Fremover vil virksomheden angiveligt kun satse på det ERP-system, som Brightpoint anvender.

Det sker, efter finansdelen af SAP-systemet ellers fornylig blev taget i brug, og logistikdelen skulle gå i luften i marts i år.

Dermed er to års arbejde skrottet.

Ved samme lejlighed blev it-direktør Anders Andersen opsagt, erfarer Computerworld.

Desuden meddelte Brigthpoints it-chef, Jac Currie, at der ikke er planer om yderligere fyringer i denne forbindelse, erfarer Computerworld..

Hele Dangaards it-organisation er nu lagt ind under Brightpoint.

Rygter i længere tid

Der har i længere tid været rygter om, at Dangaard Telecom ville skrotte sit store SAP-projekt.

Det afviste direktør Steen F. Pedersen imidlertid blankt overfor Computerworld fornylig.

"Jeg ved ikke, hvad det er for noget forfærdeligt noget, du kommer med. Vi gør hverken det ene eller andet. Vi kører et meget stort SAP-projekt og det er fortkørende, og der er ingen forandringer i det," sagde Steen F. Pedersen til Computerworld for under en måned siden - nemlig 12. december.

Kaotiske tilstande

Computerworld har i en stribe artikler beskrevet den store oprydning, efter den amerikansk baserede mobil-virksomhed i sommer overtog danske Dangaard Telecom.

Flere kilder har bekræftet overfor Computerworld, at konsekvenserne af overtagelsen er massiv medarbejderafgang, midlertidigt stop af store it-projekter og fyringer.

Tilstanden er af mange bedømt som kaotisk.

Senest har et par topchefer forladt virksomheden. I december forlod forlod Michael Møller chefposten for den danske del af Dangaard-koncernen, efter han i tre måneder havde været fritstillet.

Lidt tidligere i november var det en del af den europæiske ledelses trekløver, finansdirektør Hans Peter Alnor, der forlod Dangaard-koncernen.

Brightpoint fusionerede officielt med Dangaard 1. juli – og angiveligt var der mest tale om decideret overtagelse.

Dangaard-direktør Steen F. Pedersen vil ikke kommentere Computerworlds oplysninger. Han vil således hverken be- eller afkræfte, at det dyre SAP-system er blevet skrottet eller kommentere sine udtalelser fra december.

Istedet henviser han til Brightpoints pressechef i USA, Anurag Gupta.

"Vi er et børsnoteret amerikansk selskab, og det er ham (Anurag Gubta, red.), der styrer hele den del. Jeg har ikke noget at sige, for det er virksomhedens politik. Så du skal simpelthen have fat i ham," siger Steen F. Pedersen til Computerworld.

Trods gentagne forsøg har det ikke været muligt at få fat på Anurag Gupta, senior vice president og ansvarlig for PR i Brightpoint.

"Da han er på ferie med nogle investorer, kan han ikke træffes på et andet nummer, og han er først tilbage mandag 14. januar," lyder beskeden fra USA.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S