Her er BI-leverandørernes helt store udfordring

Tema: Nye og uerfarne brugere af business intelligence-værktøjer bliver årets store udfordring for leverandørerne. BI er nemlig på vej ud ad nørdernes hænder.

Artikel top billede

Var der udskrevet en popularitetskonkurrence om, hvad der bliver de hotteste forretningssystemer, ville business intelligence givetvis placere sig pænt på topscorerlisten.

BI har bevist sit værd, og i 2008 skal mange flere til at bruge BI-værktøjer

Det bliver en udfordring, ikke mindst for leverandørerne, som implementerer BI-løsningerne hos kunderne.

For de nye BI-brugere er ikke de talstærke økonomer og analytikere, som BI-branchen traditionelt er vant til at arbejde med.

Det vurderer Brian Troelsen, som er senioranalytiker i analysehuset IDC.

Han begik i efteråret 2007 rapporten "Analytics Application and BI Tools," som peger på de vigtigste tendenser på området.

Ud af nørd-sfæren

BI forlader nørddomænet, og går fra at være noget, der er nyttigt for statistikere og økonomer, til at sprede sig ud i hele virksomheden.

"Topledelsen får i dag adgang til simple oversigtsmodeller, men fremover skal salgskonsulenter og kundeservicemedarbejdere også til at bruge BI-værktøjer. Og de værktøjer er de selvfølgelig ikke fortrolige med.

Det er helt andre brugere, end dem, der normalt arbejder med BI," siger Brian Troelsen.

For sælgerne og kundeservicemedarbejderne ligger der en stor udfordring i at bruge systemerne.

"De er ikke, som BI-analytikerne, vant til at tage data fra forskellige systemer og sætte det sammen til noget meningsfuldt," siger han.

Det er ikke kun virksomhederne, der bruger BI, der står foran en stor opgave med at får trænet de nye brugere.

"Leverandørerne har også en udfordring. Det kan være svært for leverandørerne, som er vant til at tale med talstærke folk," mener Brian Troelsen.

Krav om real time

Krav om værktøjer, der afvikler og leverer i real tid - er også en af hovedtendenserne i BI-udviklingen.

"De traditionelle BI-brugere kan godt sætte en kørsel over og så bruge ti minutter på at lave noget andet.

Men de nye brugere ude i kundeservice og salgsafdelingen har brug for svar med det samme. De har måske en kunde i røret, så informationerne skal komme straks, i real time," siger han.

Som eksempel peger han på bankernes forpligtelse til at holde øje med og informere myndighederne om det, hvis de opdager forsøg på hvidvaskning af penge.

"Banken skal bruge informationerne med det samme og ikke næste dag eller om en måned. Ellers kan de ikke nå at reagere. Så real time er en vigtig trend," mener IDC-analytikeren.

Det bliver også en udfordring at gøre BI brugervenlig.

"Interfacet være let forståelig. For at komme de nye brugere til hjælp, skal man lave mere simple og forståelige forespørgselsmuligheder," siger Brian Troelsen.

De store køber op

Branchen har den seneste tid været præget af en del konsolidering.

Således er Business Objects blevet købt af SAP, Cognos af IBM, ProClarity af Microsoft og for et lille år siden købte Oracle Hyperion.

Især satser Microsoft aggressivt på at udvikle egne rapporteringsmoduler.

"Sammen med SAP kommer de to virksomheder til at fylde meget på markedet," vurderer Brian Troelsen.

Når BI bliver indlejret i de store systemer, er det fordi, virksomhederne ønsker en uniform databasestruktur på tværs af organisationen, forklarer han.

Presset øges

Der er stor efterspørgsel på BI-løsninger lige nu, og konsulenthusene har svært ved at skaffe folk til at udføre opgaverne.

Presset vil øges i takt med at nye brancher melder sig under BI-fanen.

"BI's traditionelt tunge brugere er banker, teleselskaber og forsyningsselskaber. Jeg tror, vi kommer til at se flere også fra fremstillingsindustrien og retail," siger Brian Troelsen.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Statens IT

It-teknikere med Microsoft 365 erfaring

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Solution Manager til Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S