Brugervenlighed er tidens løsen i BI

Tema: Kan man skrive et projektoplæg til en BI-løsning uden at bruge ordene 'Business Intelligence'? Det kan man og det skal man. Brugervenlighed er et krav og det må ikke være for nørdet.

Artikel top billede

BI-løsningerne må ikke være for indviklede. Brugervenlighed og få museklik er tidens løsen. Foto: Travis Manley/iStockphoto

Konsulenterne hos det danske BI-konsulenthus, Bridgeconsulting, kom på en lidt særpræget opgave, da de for nylig skulle udarbejde et projektoplæg til en industrivirksomhed i Esbjerg.

Esbjergenserne ville nemlig gerne have en Business Intelligence-løsning til deres virksomhed, så ledelsen kan følge virksomhedens puls.

Men de ville også have, at ordene Business Intelligence slet ikke indgik i oplægget til projektet.

Derfor måtte salgsdirektør og partner i Bridge-consulting, Mads Rørdam, og hans BI-konsulenter skrive uden om de tabu-belagte ord og fremlægge en løsning, der er både læselig og forståelig for en flok jyske virksomhedsledere, som i bund og grund ikke interesserer sig for it, men i høj grad for, hvad de kan bruge it til.

"Det er faktisk meget betegnende for det marked, vi oplever i dag. Vi ser flere og flere virksomheder udenfor de traditionelle brancher, som finans og tele, efterspørge BI-løsninger.

De kræver, at løsningerne er brugervenlige og let tilgængelige. Og i dette tilfælde altså også fri for fremmedgørende begreber i løsningsforslaget," fortæller Mads Rørdam.

Kærkommen udfordring

De nye brugere af BI er en udfordring for BI-firmaerne. En kærkommen udfordring, mener Mads Rørdam.

"Det tvinger os til at tænke nyt, når vi i realiteten skal opfinde et helt nyt sprog for at undgå at bruge fagtermer," siger han.

Bridgeconsulting er ikke ene om at skulle adressere de nye målgrupper.

I BI-virksomheden Geomatic, der netop er blevet dansk distributør for og strategisk samarbejdspartner med det amerikanske BI-selskab KXEN, er omdrejningspunktet også de lettilgængelige værktøjer

"Trenden inden for BI er, at værktøjerne bliver mere brugervenlige og mere fokuserede på sammenhængene mellem organisationers forskellige fagområder,"

Brugervenlig BI - fortsat

siger administrerende direktør for Geomatic, Martin Glarvig.

Få museklik fra resultaterne

I BI-virksomheden Targit opfatter man ligefrem brugervenlighed som sit varemærke.

Targit har udviklet værktøjet Tagit BI Suite, der blandt andet satser på, at brugeren kun skal klikke ganske få gange med musen for at nå et resultat af en forespørgsel.

Værktøjet er udviklet under den akademiske ramme CALM, Computer Aided Leadership and Management, som Targits udviklingsdirektør, Morten Middelfart, har skrevet ph.d i.

Ideen i Targits værktøj er grundlæggende den samme, som flyveresserne på det berømte amerianske flyverakademi, Topgun, bekender sig til:

Observer fjenden, orienter dig, træf en beslutning og gør noget!

Princippet hedder OODA-cirklen, Observation, Orientation, Decision, Action, og skal så hurtigt som muligt skabe resultat for brugeren.

Udviklingsdirektør Morten Middelfart stiller gerne op til en konkurrence om, hvem der har det lettest tilgængelige BI-system målt på antal museklik, siger han.

Giv dem kendte skærmbilleder

Hos Bridgeconsulting handler brugervenlighed om at præsentere brugerne for skærmbilleder, som de allerede er fortrolige med.

I firmaets egen løsning, Portal Intelligence, der er baseret på Microsofts BI-platform, præsenteres brugerne for den portalapplikation, som de er vant til anvende.

"Man er nødt til at møde brugerne der, hvor de er, og lade dem dobbeltklikke sig til informationerne," siger Mads Rørdam.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos