Hackere spreder malware med 'Hilary Clinton'-spam


Publiceret d. 19. februar 2008 kl. 14.03


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: Cyberkriminelle har muligvis afvejet fordele og ulemper og er kommet frem til, at det ikke kan betale sig at prøve at udnytte den amerikanske præsidentvalgkamp i 2008, siger en sikkerhedsekspert fra Symantec.

I det mindste indtil videre.

"Vi har indtil nu kun set to tilfælde af spam, der bruger politiske kandidater til at sprede ondsindet kode," udtaler Oliver Friedrichs, direktør for Symantecs sikkerhedsudrykningshold og skribent om cyberkriminalitet i forhold til politiske valg.

"Jeg tror, at hackerne stadig er lidt nervøse. Den store opmærksomhed omkring forbundsvalgene gør dem varsomme med at træde ind der."

Srizbi forklædt som Clinton
I sidste uge rapporterede forskere ved både Symantec og McAfee om et spamangreb, der prøvede at narre brugere til at downloade en trojansk hest gemt i en video af senator Hillary Rodham Clinton. Videoen skulle angiveligt være optaget før tirsdagens primærvalg i Virginia.

"Hilary Clinton besøgte sit kampagnehovedkvarter i Virginia og gav interviews, hvor hun talte om, hvad der skal ske 4. marts i Ohio," stod der i den falske email.

"Den komplette video. Download den nu!"

Brugere, som klikkede på linket, blev konfronteret med en fil ved navn 'mpg.exe'. Den fil var faktisk en downloader, som ville hente og installere den trojanske hest Srizbi - et malware der skaber Windows-pc'ere om til spam-robotter.

Russisk angreb
Det andet tilfælde, af hvad Friedrichs har kaldt 'valg-cyberkriminalitet' (electoral cybercrime), var spamangreb fra sidst i oktober 2007, der tilsyneladende promoverede Paul Ron, medlem af Repræsentanternes hus, og hans kampagne for nominering som republikansk kandidat.

Mere end en måned efter angrebet, der også havde forbindelser til Srizbi, har forskere ved SecureWorks forbundet spammen til et ukrainsk botnet.

McAfee-forsker Alex Hinchliffe opridser en sammenhæng mellem sidste uges Clinton-spam og det russiske Business Network, et notorisk hacker- og malware-hosting-netværk, som tidligere havde base i St. Petersborg.

Selv om Friedrichs sidste år kom med den forudsigelse, at vi med præsidentvalgkampen i 2008 ville se en forøgelse af valg-angreb - især phishing-angreb - i forhold til antallet i 2004, da der kun var to registrerede tilfælde, så er det altså ikke sket endnu.

"Et valg er af en sådan størrelsesorden, at enhver mulig forstyrrelse øjensynligt vil tiltrække sig hele ordensmagtens styrke," siger Oliver Friedrichs.

"Men de har ikke været bange for at phishe velgørenhed," siger Friedrichs og henviser til de aggressive indentitetstyveri-angreb, der udnyttede følgerne af orkanen Katrina i New Orleans og den mexicanske golfs kyststater.

"Måske er det bare for tidligt. Måske vil vi se flere angreb når primærvalgene er overståede."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Med Windows 8 bliver det slut med den uendelige løkke af genstart, som har plaget tidligere versioner af styresystemet.
24. maj 2012 kl. 15.30 | (4) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

En særlig teknologi er taget i brug i landets fængsler for at opspore fangernes ulovlige mobiler.
24. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
Symantecs enorme netværk af sikkerhedsprodukter og -tjenester overvåger og indsamler omfattende...

MessageLabs tilbyder en række hosted services, der beskytter, administrerer, krypterer og...

De cyberkriminelle tilpasser hele tiden deres svindelnumre, i takt med at der opstår nye...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.