Blu-ray står over for ny fjende efter HD DVD's exit

Kampen for overlevelse er langt fra slut for Blu-ray, bare fordi det rivaliserende format, HD DVD, har kapituleret og er på vej helt væk. En ny modstander lurer nemlig i kulissen.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Selvom Blu-ray har slået HD DVD af banen som det high definition-format, der skal erstatte dvd'en, står det nu blot over for en kamp mod internet-download, lyder det fra markedsanalysebureauerne Gartner og iSuppli.

De to high definition-formater har ligget i krig de sidste par år, indtil Toshiba overdrog sejren til Blu-ray i sidste uge ved at meddele ophøret af støtten til HD DVD.

Virksomhedens beslutning kom efter flere af de store Hollywood-filmstudier og adskillige detailhandlere, heriblandt Wal-Mart, udmeldte, at de udelukkende ville støtte Blu-ray.

Successen kan være kortvarig

Men succesen vil muligvis vise sig kortvarig for Blu-ray, hvis forbrugere vælger at downloade high-definition indhold fra internettet, udtaler analysebureauerne.

"Efter en årelang kamp mellem standarder er det store spørgsmål for Sony og resten af Blu-ray-lejren, om et fysisk format for high-definition stadig har nogen relevans for forbrugere i denne tid med internet-leverede film og video-on-demand," skriver David Carnevale, vicedirektør for multimedieindhold og -tjenester hos iSuppli, i en rapport.

Online film-downloadtjenester fra iTunes, Amazon og andre har fået fodfæste de seneste år og har udvidet deres udbud af film, tv og andet videoindhold.

Internettet giver forbrugere et valg om at opbygge et bibliotek af HD-film købt over nettet i stedet for at købe en Blu-ray-afspiller og opbygge et nyt bibliotek af film-på-disk, mener Carnevale.

"Fysisk mediedistribution kan komme til at høre fortiden til," udtaler han.

Kan tage yderligere skade

Blu-ray kan tage yderligere skade, hvis ikke priserne falder hurtigt og flere producenter begynder at lave afspillere, ifølge Gartner.

Analysebureauet mener, at de fleste producenter sandsynligvis vil vente med at bekendtgøre nyt Blu-ray-udstyr indtil første kvartal af 2009.

Dertil kommer, at forbrugere muligvis også vil vente med at købe Blu-ray-afspillere, da dvd-afspillere, der opgraderer eksisterende dvd'er, allerede ses af nogle som et godt alternativ til at foretage en stor investering i high definition.

"De fleste producenter prøver stadig at overbevise forbrugere om, at high definition optiske diske er værd at investere i, selvom mange forbrugere og branche-høge ser video-on-demand-tjenester og internet-downloads som praktiske alternativer," skriver Paul O'Donovan og Hiroyuki Shimizu i en rapport.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Annonceindlæg fra Genetec

Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank