BiBoB trækker Happiis direktør i retten

BiBoB-chef Frank Rasmussen stævner Happiis direktør for ærekrænkende udtalelser. Striden mellem de to selskaber fortsætter på alle cylindre.

Artikel top billede

Nu stævner BiBoB-ejer Frank Rasmussen konkurrenten Happii for ærekrænkende udtalelser.

Det er sidste nyt i slagsmålet mellem de to udbydere af mobiltelefoni BiBoB og Happii.

BiBoB's juridiske rådgiver vurderer, at direktør Frank Rasmussen med god ret kan føle sin ære gået for nær.

Elendig moral

Årsagen er ifølge et skriv fra advokat Kim Tyndeskov, at Poul Thyregod, direktør for Happii, blandt andet har udtalt, at "... Bibobs chef har en elendig moral," og at "... BiBoB's planlagte bonus er både uetisk og konkurrenceforvridende."

"Jeg vil gætte på, at vi stævner Happii for en krone for på den måde at få selskabet i retten under vidneansvar," siger Frank Rasmussen.

Han er stærkt utilfreds både med de ærekrænkende udtalelser og med, at Happii er placeret i en selskabskonstruktion, der gør det umuligt at få indblik i hvilke og hvor store markedsføringstilskud virksomheden modtager fra sin netværksleverandør TDC.

Frank Rasmussen føler sig overbevist om, at TDC på ulovlig vis finansierer Happii uden om telelovgivningen, og det håber han at en retssag kan kaste lys over.

BiBoB's advokat vurderer, at udtalelserne "BiBoB's chef har en elendig moral," "Poul Thyregod ikke har meget til overs for konkurrentens moral," og at "man anser BiBoB's metoder for uetiske" er i strid med såvel straffelovens § 267 som markedsføringslovens §§ 1 og 3, stk. 3.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Simple Agency Group A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Bo Christiansen, 38 år,  som CCO. Han skal især beskæftige sig med kommercielle partnerskaber og digitalisering af koncernens aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Director for eCommerce & Customer Platforms hos Atea A/S. Han er uddannet MSc in economics and business administration, Strategy, Organisation and Leadership. Han har tidligere beskæftiget sig med drift og udvikling af større eCommece teams med fokus på kundeoplevelsen. Nyt job

    Allan Bo Christiansen

    Simple Agency Group A/S

    Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

    Christian Pedersen

    emagine Consulting A/S

    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job