Hovedhistorier fra avisen Computerworld fredag 29. februar

Home blev årets webchamp. PFA rev sig fri af CSC-kløerne. Støtte til rodløse it-konsulenter. Kommuner ignorerer e-mails. Turbulens er tegn på dynamik. Computerworld Job

Artikel top billede

Home blev årets webchamp

Hanne Brandt fra Home er Danmarks web-dronning. Hun præsenterer produkter bedre end nogen anden og har skabt en hjemmeside, der forfører kunderne fra første klik. Læs opskrifterne på, hvordan du bliver fremtidens Webchamp.
(Forside, leder side 2 + 16-19)

PFA rev sig fri af CSC-kløerne

Både offentlige og private kunder giver CSC problemer. PFA har droppet CSC som leverandør, og flere offentlige virksomheder har overvejet at opsige aftaler, fordi CSC ikke har leveret varen som aftalt.
(Side 6-9)

Støtte til rodløse it-konsulenter

It-konsulenter er særligt udsatte for at udvikle stress. Derfor er det nødvendigt at øge trivslen i deres rodløse hverdag og give dem støtte. Konsulenthuset Twins har et bud på, hvordan man tackler problemerne..
(Side 10)

Rejsekort får det blå stempel til endnu en forsinkelse

Trods store forsinkelser og en vellykket hacking har et politisk flertal stadig tillid til rejsekortet, der kunne blive til i et samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Men oppositionen er ved at få øjnene op for problemerne.
(Side 12-13)

Kommuner ignorerer e-mails

Det står skidt til med den digitale borgerservice i de danske kommuner, viser en undersøgelse foretaget af Computerworld. En ny opinionsundersøgelse viser, at 26 procent af danskerne har oplevet ikke at få svar på en e-mail til kommunen.
(Side 14)

Kursus lærte ledere at fokusere

Hvordan har et år med intenst fokus på medarbejderledelse påvirket it-afdelingerne på henholdsvis Rigshospitalet, hos Falck og L'Oréal? Hør de tre it-lederes bud på, hvilken effekt Computerworlds ledelseseksperiment har haft.
(Side 22-23)

Turbulens er tegn på dynamik

Computerworld portrætterer en person, der er er rykket videre i karrieren. I denne uge er det Kasper Holst Wochner, der starter som vice president of sales i Danware.
(Side 28)

Computerworld Job

Med dette nummer af Computerworld følger 60 siders specialtillæg om it-jobmarkedet. Den it-professionelle skal i dag være specialist, højtuddannet, kommunikator, innovator, generalist, idealist, holdspiller, forretningsmand og projektamger på en gang. Det er noget nær Mission: Impossible. Desuden indeholder tillægget et tema om human resource management.

Læser du ikke avisen? Klik her for et godt tilbud på Computerworlds ugentlige avis med dybdeborende, perspektiverende og dagsordensættende journalistik ... hvis du vil noget med it.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics