Den stormomsuste debat i kølvandet af Pirate Bay-sagen har sat spørgsmålstegn ved de danske dommeres kompetencer i sager, der er stærkt teknisk indviklede.
Men danske dommere er udmærket i stand til at træffe afgørelser i sager om eksempelvis The Pirate Bay, selv om sagen indeholder ord som torrents, links og downloads.
Det fortæller Kim Gabriel, der er funktionschef ved Fogedretten på Frederiksberg.
Afgørelsen i den omdiskuterede fogedretssag, som pålagde Tele2 at spærre kundernes adgang til det svenske torrentsite, kræver nemlig ikke speciel teknisk viden, fortæller Kim Gabriel.
Parterne forklarer teknik for dommeren
"I bund og grund er det meget nemt. Det er parterne, der skal sørge for, at dommeren er klædt på til at træffe en afgørelse," siger Kim Gabriel.
Hvis en dommer ikke har kendskab til et bestemt område, så må parterne forklare det for dommeren, fortæller han.
"Det er klart, at man ikke skal forklare dommeren, hvad der står i loven. Der er han ekspert. Men der kan jo godt være noget af det tekniske bag en hjemmeside, eller hvordan en pille bliver opbygget af forskellige patenter (som han ikke ved, red.). Og det er jo så parterne, der må sørge for, at domstolene får den viden," siger Kim Gabriel.
Ifølge funktionschefen er der forskellige måder at gribe dette an på, forklarer han.
"Nogen vælger at skrive 10 linjer med tekniske termer og andre bruger 10 sider på det. Det er meget forskelligt," siger han.
Og ifølge Kim Gabriel er netop denne forklaring temmelig vigtig for sagens forløb.
Hvis den part, som vil have nedlagt fogedretsforbud, eksempelvis ikke har forklaret det tekniske ordentligt, så kan dommeren måske ikke følge den tankegang, som advokaten gerne vil frem til, og det kan betyde, at man taber sagen.
FORTSÆTTES
Så meget bør dommerne kunne
"Hvis man ikke klæder dommeren ordentligt på ved at forklare, hvordan det tekniske forholder sig, og hvordan det skal kobles til juraen, så vil der kunne indtræde det, man kalder processuel skadevirkning," siger Kim Gabriel.
Advokaterne behøver dog ikke starte et grundkursus i it for at få tingene forklaret.
Som advokat kan man ifølge Kim Gabriel godt forvente, at dommeren har en vis basal viden, ved lidt om hjemmesider, og kan slå op på internettet og den slags.
"Men mere tekniske detaljer må man forklare den pågældende," siger Kim Gabriel.
Normalt har dommerne også parterne til stede under retsforhandlingen, som kan uddybe eventuelle tekniske spørgsmål, fortæller funktionschefen.
Hvis der under sagen opstår strid om en teknisk forklaring, har modparten mulighed for at bryde ind og komme med sin egen fortolkning af det tekniske.
Forholder sig kun til fremlagte oplysninger
"Man forholder sig til det, parterne kommer med. Ikke bare omkring påstandene, men også omkring de dokumenter, der bliver fremlagt, og de ting, der i øvrigt bliver gjort gældende til støtte for påstanden," siger Kim Gabriel
Det sker ifølge funktionschefen, fordi domstolene ifølge den såkaldte forhandlingsmaksimen er bundet af det ,som parterne kommer med, og som betyder at parterne i sagen har rådigheden over, hvad der skal forhandles.
Ifølge Kim Gabriel vil dommeren i denne type sager ikke selv gå ind og tage nærmere hensyn til sagens betydning for samfundet.
Dommeren tager kun dette med i overvejelserne, hvis parterne gør dette hensyn gældende.
"Det må man simpelthen ikke. Man må kun forholde sig til det, som parterne kommer med," siger Kim Gabriel.
Ifølge Kim Gabriel stiller it-relaterede sager generelt ikke større krav til teknisk viden hos dommerne end sager med udgangspunkt i andre brancher.
FORTSÆTTES
Sådan foregår det i retten
En større fogedretssag med forbudssag indledes normalt med en vis mængde skriverier frem og tilbage mellem parterne, efter at der er indgivet begæring til fogedretten.
Det drejer sig blandt andet om et svarskrift og op til flere processkrifter fra hver part i sagen.
Desuden hænder det, at der er behov for såkaldt syn og skøn, inden sagen berammes til forhandling i selve fogedretten.
Ved selve forhandlingen nedlægges påstandene først, hvorefter rekvirenten, den som forbuddet er rettet imod, gennemgår sagens dokumenter. Herefter følger forklaringerne og til sidst en procedure, hvor hver part har to indlæg.
I Pirate Bay-sagen havde opretshaverne indkaldt et enkelt vidne i sagen. Men generelt er det meget forskelligt, om der benyttes vidner. Der kan både være 10 og ingen, forklarer Kim Gabriel.
Det er samtidig meget forskelligt, hvor lang tid selve forhandlingen tager i retten. Den kan således vare alt mellem en formiddag og fem dage, fortæller Kim Gabriel.
"Eller måske bare et kvarter, hvis den ene part slet ikke møder op," siger han.
Normalt vil man ifølge funktionschefen oprette en forbudssag til afsigelse og kendelse, og den vil være klar indenfor et par uger, fordi domstolen skal have tid til at skrive selve kendelsen.
Beløb skal sikre mod tab
I forbudssager skal den, der rejser kravet om påbud, desuden stille sikkerhed i form af et beløb, som skal bruges, hvis det ved en senere justifikationssag viser sig, at fogedretsforbuddet er nedlagt med urette.
"Den skal prøve at afbøde virkningerne af, at man nedlægger forbud, hvor det ikke skulle have været nedlagt," siger Kim Gabriel.
Det er endnu uvist om, eller hvor meget ophavsretshaverne med IFPI i spidsen har lagt på bordet som sikkerhedsstillelse i Pirate Bay-sagen.
Retten på Frederiksberg behandler årligt omkring 16.000 fogedretssager.
Omkring 60-70 af disse er relateret til ophavsretten. Typisk er der ifølge funktionschefen tale om sager mellem cafeer og musikernes forbund KODA om afgifter for at spille musik på beværtninger.
