Kan du leve op til kravene til en god it-professionel?

I løbet af 10 år skal du som it-professionel lære at være specialist, generalist, kommunikator, forandringsagent, idealist, forretningsmand og projektmager – på én gang.

Artikel top billede

Nørdernes tid er snart endegyldigt forbi. Fremtiden tilhører den sociale blæksprutte, der arbejder i projekter, er god til at kommunikere og kan tænke i forretning.

En blæksprutte, der vel at mærke stadig helst skal have den samme nørdviden på et specifikt område.

“Det bliver sværere og sværere. Man skal simpelthen være enormt god,“ siger Mads Tofte, rektor for IT-Universitetet, om fremtidens it-professionelle.

Han er en af fire eksperter, som har hjulpet Computerworld med at skabe et portræt af den it-professionelle år 2020. De har beskrevet fremtiden ud fra en række tendenser i nutiden.

Et ord går igen og igen, når vores fire eksperter beskriver fremtidens it-professionelle: Projekter!

Har kun set begyndelsen

Allerede i dag kan man se, at virksomhederne efterspørger it-medarbejder med projektkendskab. For eksempel er en af de mest efterspurgte it-jobtitler på it-jobportalen Jobworld projektleder.

Men vi har kun set begyndelsen.

Driften bliver outsourcet eller automatiseret, og mange af de dagligdags opgaver vil kunne klares af andre medarbejdere, fordi den serviceorienterede arkitektur gør det nemt at sammensætte services og lave mashups.

Småændringer i programmerne og simpel vedligeholdelse behøver it-afdelingen altså ikke bekymre sig om mere.
Når specialisterne endelig skal bruges, er det i afgrænsede projekter, og der skal den it-professionelle være hurtig til at sætte sig ind i problemet.

“Der er en cykloneffekt, hvor omdrejningstiden bliver kortere og kortere. Der bliver flere mindre projekter,“ siger Henrik Zangenberg, managing partner i Gartner Danmark.

Det betyder, at det er slut med at sidde foran den samme skærm dag efter dag med de samme opgaver.

Fremtiden byder på konstant forandring og masser af gruppearbejde med evigt skiftende samarbejdspartnere.

Projekterne betyder også, at it-medarbejderen er med i projektet fra start til slut. Rektor for IT-Universitetet Mads Tofte kalder fremtidens it-professionelle for en forandringsagent. Virksomheden skal for eksempel købe en mindre virksomhed i et andet land.

Her vil den it-professionelle være med i teamet, der skal sætte gang i de ændringer i både teknologi og organisation, der er nødvendige. Det bliver altså et langt mere indflydelsesrigt job.

Og indflydelse giver arbejdsglæde.

“På IT-Universitetet arbejder vi allerede i projekter mere og mere, så vi mærker virkningerne internt. Og det er sjovt og spændende. Det er dejligt at få indflydelse,“ siger Mads Tofte.

FORTSÆTTES

Vil du være it-professionel i fremtiden? Se listen over, hvad der kræves her.

Sådan bliver du helt - og ikke bagstopper

“It-medarbejderen går fra at være bagstopperen, den man venter på, når beslutningerne er taget, til at være helten. Ham der sætter tingene i gang,“ mener fremtidsforsker Anders Bjerre.

Maja Lotz forsker i team-organisering på Copenhagen Business School, og hun kan godt se nogle skyggesider i teamarbejdet.

Hun mener, at nogle måske kan føle sig en smule “skizofren“ af at skulle skifte mellem mange forskellige arbejdskasketter i de enkelte teams.

Samtidig vil vi se nogle nye skel, når folk i et projekt bliver ansat på forskellige vilkår.

Én er måske fastansat, én er konsulent og én er vikar, og de kan have svært ved at føle sig som én enhed.

Men hun advarer dog også samtidig mod at overdrive de negative effekter.

“Det her faste, idylliske sted, hvor du arbejdede med de samme mennesker i 20 år, har aldrig eksisteret," siger hun.

Flere frie agenter?

Den projektorienterede livsstil vil sandsynligvis føre til flere frie agenter.

Frie agenter er en samlet betegnelse for freelancere, enkeltmandsvirksomheder, vikarer og midlertidigt ansatte.

Henrik Zangenberg og fremtidsforsker Anders Bjerre kan godt forestille sig, at det ligefrem bliver det mest normale for en it-professionel at være fri agent, mens rektor for IT-Universitetet Mads Tofte påpeger, at it-medarbejdere med børn gerne vil have en sikker indkomst.

Umiddelbart viser tallene da heller ikke nogen klar tendens. Prosa fører ikke statistik over, hvor mange medlemmer, der er frie agenter, men det er ikke Prosas opfattelse, at der bliver flere i disse år.

I USA viser tal fra American Staffing Association, at i løbet af et år arbejder færre gennem vikar- og freelancebureauerne i dag end i slut-90'erne.

Der findes ikke nogen sikre tal for den amerikanske it-branche.

“Men jeg tror, jeg med sikkerhed kan sige, at denne tilgang (at være fri agent, red.) er blevet mere udbredt i it-industrien i USA,“ skriver Daniel Pink i en mail til Computerworld.

Han er forfatter til bogen “Free Agent Nation“ og er freelancejournalist for blandt andet it-magasinet Wired.

Til gengæld er det rimeligt sikkert, at medarbejdernes loyalitet over for virksomhederne bliver mindre og mindre.

Ifølge en loyalitetsundersøgelse, som SCR Gruppen og Loyalty Group har lavet for Computerworld, er hver anden it-medarbejder troløs over for sin virksomhed, og yderligere 29 procent kan let påvirkes til at skifte job.

Vil du være it-professionel i fremtiden? Se listen over, hvad der kræves her.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S