Samtale-medierne er kommet til landet

Klumme: Nye tider er på vej i det danske medielandskab. Trackback er hot og skaber trafik stiger, uden at medierne behøver røre en finger.

Artikel top billede

De danske medier er begyndt at linke til blogs, som linker til dem.

I de seneste måneder har Information, Ekstra Bladet, Politiken og senest Ingeniørens it-medie, Ver­sion2 alle indført trackback.

Når en blogger skriver et indlæg på sin blog og indsætter et link til en artikel i et af ovenstående medier, giver mediet et link tilbage til bloggen.

En debat kan så begynde et sted og brede sig.

Politiken, Information og Version2 indsætter links umiddelbart under den artikel, der linkes til, mens Ekstra Bladet har sat en boks med links på forsiden ekstrabladet.dk/nationen, hvor det ikke giver mening, og hverken gavner Ekstra Bladet, læserne eller bloggerne.

Uden at røre en finger

Det er lidt tidligt at vurdere resultatet, men Stefan Bøgh-Andersen fra overskrift.dk – som leverer trackback-tjenesten til tre af ovenstående medier – skriver på sin blog, at antallet af links til information.dk steg til det dobbelte i ugerne efter indførelsen af trackback.

Det er imponerende, og den effekt holder måske ikke, men selv en mindre stigning betyder, at information.dk får en bedre placering på Google og dermed flere besøgende og flere reklamekroner.

Og det uden at røre en finger, for det hele foregår automatisk.

Ekstra Bladets halvhjertede løsning har næppe en tilsvarende effekt.

Bloggerne er tilsyneladende glade for den nye mulighed. Flere bloggere melder om et stort antal besøgende fra Politikens trackbacks.

Jeg skal ikke beklage mediernes initiativ, for jeg opfordrede i december på denne plads medierne til at gøre netop det, og forhåbentlig følger flere efter i den kommende tid.

FORTSÆTTES

Måske bliver dette her næste skridt

Næste skridt må blive, at medierne begynder at linke til hinanden, så en artikel i Information linker til en artikel i Politiken, som så linker tilbage til artiklen i Information.

Det vil læserne blive glade for, og journalisterne slipper for at skrive af efter hinanden – de kan bare linke og så bruge tiden på journalistik.

Det vil ske i takt med, at skellet mellem traditionelle medier og blogs flyder ud.

Medierne begynder at ligne blogs med debat og trackback, og der kommer stadig flere blogs, som har større ambitioner end navlepilleri.

Også i mediehusenes direktionsgange kommer der nye folk til.

For nylig blev aktiemarioteten i Nyhedsavisen overtaget af Skype-bagmanden Morten Lund, som sammen med folkene bag Freeway – dem med arto og dating – vil udvikle avisen og det tilhørende websted.

De nye folk i mediehusene har en anden tilgang til nettet end den gamle garde, så der kommer nok til at ske mange ting i den kommende tid.

Det er også nødvendigt, for både oplagstal og annonceindtægter i de gamle aviser går den forkerte vej.

Indtjeningen skal i stigende omfang komme gennem de nye medier, og det gør den da også.

Omsætningen af annoncer på nettet stiger hele tiden, og det skal den blive ved med, hvis mediehusene skal holde skindet på næsen, for den stigende omsætning på nettet kan endnu ikke opveje faldet i det traditionelle annoncesalg – og kommer måske aldrig til det.

En ting er dog sikkert: Den gamle verdensorden, hvor medierne talte, og vi andre andægtigt lyttede, er slut. Nu taler vi alle, og man behøver ikke eje et mediehus for at få en stemme.

Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet
Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

STELLA CARE ApS

Backend-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

Patent- og Varemærkestyrelsen

Forretningsanalytiker

Københavnsområdet

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job