Reportage: Disney-boss satser på sociale netværk

Reportage: Disneys øverste chef, Robert A. Iger, vil udbygge Disneys imperium med et væld af online sociale netværk og virtuelle verdener.

Artikel top billede

Foto fra en tidligere lejlighed fra Flickr.

New York: Da Robert Iger brugte 3,5 milliarder kroner på at overtage den virtuelle verden Club Penguin, rakte planerne langt ud over pingviner.

Han vil åbne online verdener for en lang række af Disneys mest kendte varemærker.

”Vi vil bruge Penquin World som model til at give brugerne nye oplevelser, når de møder vore andre varemærker,” sagde Robert Iger på årets Media Summit 2008 i New York.

Disneys øverste chef var den første taler på konferencen, der sætter spot på den seneste udvikling af nye online medier.

Computerworld dækker konferencen for at give et billede af, hvor den digitale medieverden bevæger sig hen i fremtiden i en tid, hvor de gamle traditionelle medier er under konstant pres fra nye teknologiske platforme.

Og Disney er ingen undtagelse.

Iger på Facebook

”Sociale medier vil være et vækstområde for os,” sagde Robert Iger.

Han røbede også, at han har en Facebook profil.

”Men jeg har kun to venner,” grinede han. Og i en eftersætning:

”I skal have held og lykke med at finde den. Jeg har adskillige dæknavne til den slags,” sagde Robert Iger.

Han tror ikke, at han er alene blandt topchefer, der afsøger de nye sociale medier for at se, hvordan de kan udnyttes til at udbrede deres eksisterende forretninger over nettet.

Robert Iger pointerede, at den type internetteknologier er afgørende betydning for Disney i fremtiden.

Filmen Cars vil blive model for en online-verden, Radiator Springs, hvor brugerne kan...fortsættes

.... køre ræs mod hinanden i bilerne fra den populære animationsfilm.

Kun begyndelsen

Og dette er kun begyndelsen for Disneys indtog ind i online underholdning.

”Sidste år solgte vi for fem milliarder kroner digitale produkter, når vi ser bort fra handel med andre produkter over nettet,” sagde han.

Han erkender, at den del af forretningen stadig er noget mindre end andre dele af Disneys imperium, men det vokser.

Blandt andet alliancen med Apples iTunes har været en givtig platform for Disney og Iger.

”I løbet af halvandet år har vi solgt 400 millioner film til iPods, og i omegnen af 40-50 millioner tv-udsendelser,” sagde Robert Iger.

Han ser en stadig vækst i udviklingen af online udbud af underholdning.

Skiftet er på vej

”På langt sigt vil vi se et skifte mellem de gamle medier og de nye medier. Medier som dvd vil forblive stærke i lang tid, men online-udbuddet vil fortsætte sin vækst.”

Han pointerede, at han var glad for at have fået Apples administrerende direktør Steve Jobs, med i sin bestyrelse, hvor han bruger meget tid på at navigere i disse nye vande.

”Vi skal finde ud af, hvordan vi kan flytte endnu mere indhold ud på nye platforme. Og det er en af de vigtigste områder lige nu. Og i den forbindelse er det en klar fordel af at have Steve med i diskussionerne. Han er meget direkte,” sagde Rober Iger.

Børn på computere

”Vi kan ikke se, hvor teknologien vil bringe os hen, men vi ved med sikkerhed, at udviklingen vil fortsætte,” sagde han. Robert Iger pointerede, at børn i dag først og fremmest henter deres underholdning over computere og mobiltelefoner.

"Og de teknologier gør det muligt at tjene flere penge ved at distribuere vores indhold bedre," lyder det fra Disney-bossen. Blandt andet arbejder man i Disney på at hjælpe for eksempel Googles søgemaskine til at søgninger på Disney giver bedre resultater for brugerne. Netop fordi de er en direkte indgang for brugerne ind i hans forretning til video eller anden underholdning.

"Disney er en af de mest populære søgeord på Google," sagde Iger.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Statens IT

AI-udviklere til Statens It

Københavnsområdet

KMD A/S

Projektleder

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Solution Manager til Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect