Microsoft-dommer skal ind i dokument-kampen

Et flertal i Folketinget vil bede den anerkendte jurist Bo Vesterdorf om at stå i spidsen for evalueringen af OOXML og ODF i det offentlige. Microsoft-chef udtrykker tillid til politikerne.

Artikel top billede

Meget tyder på at Bo Vesterdorf, tidligere dommer og retspræsident ved EF-domstolen, bliver bedt om at stå i spidsen for næste års evaluering af ODF og OOXML.

Den tidligere topdommer, der stod i spidsen for EF-Domstolen, da den fastholdt en bøde på 3,7 milliarder kroner til softwaregiganten Microsoft, er blevet bragt i spil til rollen som uvildig ekspert af Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Han har opbakning til forslaget fra en samlet opposition.

Morten Helveg Petersen, der er Radikale Venstres it-ordfører, mener, at Bo Vesterdorf er en naturlig kandidat.

"Jeg synes, det lyder spændende. Han har jo oplagt stor erfaring i teknisk komplicerede sager, så det er et spændende bud," siger Morten Helveg.

Minister under lup

Ole Hækkerup fra Socialdemokraterne mener, at det er helt centralt at finde uvildige eksperter, og han ser Bo Vesterdorf som en oplagt kandidat.

Samtidig konstaterer Socialdemokraternes it-ordfører, at det har vist sig at være nødvendigt at følge processen omkring de åbne dokumentstandarder tæt.

Fortsættes...

Teori og virkelighed

"Desværre har vi jo været nødt til at følge sagen ret tæt blandt andet omkring udvælgelsen," siger Ole Hækkerup og tilføjer, at der også er uenighed om Konkurrencestyrelsens rolle i evalueringen.

"Der bliver fremover også rigeligt behov for fortsat at kigge ministeren over skulderen hvis der skal komme noget som helst fornuftigt ud af det," lyder det fra Ole Hækkerup.

I denne uge indsendte ordførerne forslag til videnskabsminister Helge Sander (V), og nu er det op til ministeren at komme med et udspil, inden it-ordførerne skal nå til enighed om, hvem der skal udvælges.

Tillid fra Microsoft

Hos Microsoft Danmark vil administrerende direktør Jørgen Bardenfleth afvente politikernes beslutning. Han håber, at politikerne vil vælge eksperter, som kan vurdere de praktiske aspekter af dokumentspørgsmålet i for eksempel kommunerne.

"Vi har tilllid til, at politikerne kan finde frem til de rigtige personer og koble det saglige med, at de har indsigt i, hvad der er muligt ude i den virkelige verden," siger Microsoft-direktøren.

Han vil helst ikke blande sig i, hvem der udpeges til evalueringen.

"Jeg har ikke lyst til at gå ind i persondiskussioner, men jeg kan forstå, at rent fagligt er Bo Vesterdorf en stor juridisk kapacitet," siger Jørgen Bardenfleth.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job