Indien afviser Office Open XML igen

Indien siger endnu engang nej til Microsofts Open XML-standard.

Artikel top billede

Computerworld News Service: En teknisk komite i Indien har afvist Microsofts Open XML-filformat som standard.

13 medlemmer af den tekniske komite for Bureauet for Indiske Standarder (BIS) stemte ved et møde torsdag mod standarden, mens fem medlemmer - heriblandt nogle outsourcing-virksomheder samt National Association of Software and Service Companies (Nasscom) - stemte for at gøre Open XML til en standard.

Nasscom er for at have flere standarder, inklusiv Open XML og ODF (Open Document Format) udtalte sammenslutningen i en meddelelse. Den tilføjede at neutralitet overfor teknologi samt konkurrence vil føre til lavere priser på it-produkter.

Den tekniske komite blev konstitueret af Bureauet for Indiske Standarder, som er Indiens nationale standardiseringsråd, efter Microsofts og andre organisationers forsøg på at gøre Open XML til en standard ved International Organization for Standardization (ISO).

Bureauet for Indiske Standarder er stiftende medlem af ISO og repræsenterer Indien i ISO.

BIS-komiteen stemte i august imod at gøre Office Open XML til en standard.

Dog udtalte nogle deltagere, at Open XML ville kunne tages op til genovervejelse som standard af den tekniske komite og BIS, når Microsoft har foretaget de krævede ændringer i dokumentformatet.

Den indiske stemme falder forud for en deadline 29. marts for ISO-medlemmer om at genoverveje deres stemmer.

Mens Microsoft er skuffet over BIS-komiteens beslutning, lyder det dog fra virksomheden, at den er opmuntret af støtten fra spillere fra it-branchen som Nasscom, Tata Consultancy services, Wipro og Infosys, som har stemt for, at Open XML skal blive en ISO-standard.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S