IBM mørklægger gigantstort dansk it-nedbrud

IBM i Danmark mørklægger det gigant-store it-nedbrud, der i går ramte en lang række store virksomheder og hjemmesider. "Ingen kommentarer," lyder det fra selskabet.

Artikel top billede

IBM kæmpede hele eftermiddagen og aftenen i går med først at finde og siden rette op på den fejl, der i går ved middagstid ramte en hel stribe af store virksomheder, som får leveret it-drift af IBM.

Først klokken kvart over ni i aftes meldte IBM ud, at fejlen var identificeret, og at man gik i gang med at genoprette driften.

Og her til morgen skulle driften være normaliseret.

Pressechef Carsten Grønning fra IBM vil endnu ikke udtale sig om årsagen til problemerne, som ifølge flere af kunderne altså begyndte omkring middag i går.

"Jeg kan ikke for nærværende sige noget om årsagen," siger pressechefen her til morgen til Computerworld.

DSV, Danske Bank, Carlsberg og A. P. Møller-Mærsk, Arla er nogle af de virksomheder, som har været ramt helt eller delvist af problemerne hos IBM.

Det offentliges store sundhedssite sundhed.dk var også ramt.

Carsten Grønning fra IBM ønsker ikke at oplyse omfanget af problemerne, eller hvem der har været ramt.

Alvorlige konsekvenser

Problemerne får analysehuset IDC Danmarks administrerende direktør Per Andersen til at løfte en advarende pegefinger.

"Det her er ikke det, IBM har brug for lige i øjeblikket. Det er klart, at det har en konsekvens for eksisterende kunder, men den største konsekvens er nok det imagemæssige, hvor det puster til noget, som mange går og taler om - nemlig at IBM mister mange af sine kunder for tiden," siger Per Andersen til Børsen i dag.

Pressechef Carsten Grønning vil ikke kommentere efterspillet.

Han holder kortene tæt ind til kroppen, hvad angår konsekvenserne af problemerne for IBM.

Han vil heller ikke kommentere, om der kan blive tale om kompensationer.

"Det er en sag mellem IBM og de enkelte kunder," siger Carsten Grønning.

Læs mere om IBM-nedbruddet senere på Computerworld.dk.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra QNAP

    Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

    QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job