Cisco lader IBM svare for sig

Indtil videre har Cisco ikke haft mulighed for at evaluere IBM-nedbruddet. Vi har haft travlt med at assistere IBM, siger general manager i Cisco, Niels Münster-Hansen.

Artikel top billede

Mens IBM fortsat er tavs om detaljerne i det store nedbrud, der onsdag i sidste uge satte it-driften hos store danske virksomheder som A.P. Møller - Mærsk, Danske Bank, Carlsberg, Arla og DSV ud af spil, har det ligget i luften, at det var problemer med Ciscos netværksudstyr, der lå bag nedbruddet.

Ifølge et interview med IBM Danmarks direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, begyndte en switch at sende voldsom trafik ind i netværket, og Cisco-udstyr kom under mistanke. IBM tager dog ifølge Lars Mikkelgaard-Jensen det fulde ansvar.

Computerworld har talt med Ciscos general manager i Danmark, Niels Münster-Hansen, i et forsøg på at opklare Ciscos rolle i nedbruddet.

Niels Münster-Hansen, har Cisco lod og del i IBM's nedbrud i sidste uge?

"Jeg har i hvert fald kunnet læse og konstatere, at det er netværket hos IBM, der var involveret, og det medfører naturligvis, at der var Cisco udstyr involveret i og med at netværket er baseret på det.

Jeg kan også observere, at det er en kombination af flere elementer, der spiller ind og som er medvirkende til den konkrete problemstilling. Yderligere beskrivelser af problemstillingen og spekuleringer om det vil vi overlade til IBM."

Men kan du ikke komme nærmere ind på, hvad Ciscos rolle har været i situationen?

"Ikke andet end at vi har stået last og brast med IBM fra første færd og imødekommet alle de ønsker og stillet alle de ressourcer til rådighed, som IBM måtte efterspørge. Der er ikke noget unormalt i det, da IBM er en god og mangeårig partner og kunde hos os."

Hvorfor overlader I det alene til IBM at udtale sig om nedbruddet?

"IBM er jo både kunde og partner, og de har også ansvaret for deres egne kunder i den anden ende. I den forbindelse synes vi, det er mest rimeligt at overlade det til dem."

Har der været nogen lære af nedbruddet?

"På nuværende tidspunkt har vores fokus været at imødekomme den efterspørgsel, der har været om assistance fra IBM."

Men er der ikke nogen specifik lære for Cisco?

"Det kan meget vel være, hvis vi bliver involvererede i det efterfølgende forløb. Men om der er ting, der kunne gøres anderledes, vil jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt. Det væsentlige for os har været at få situationen stabiliseret og stå til rådighed for IBM."

Hvor meget mandskab satte Cisco ind for at løse situationen?

"Det kan jeg ikke umiddelbart sige. Kun at vi har stillet det mandskab og den ekspertise til rådighed, der er blevet efterspurgt."

Men er det en mand i en halv dag? Hvad er størrelsesordenen?

"Det er en kombination af virtuelle ressourcer og tilstedeværelse hos partnerne. Det må være op til IBM at udtale sig om de ressourcer, der har været til rådighed.”

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job