Microsoft på vej med Google Apps-udfordrer

Der har længe floreret rygter om, at en lavprisversion af Office skulle være under udvikling. Nu bekræfter Microsoft, at den er lige rundt om hjørnet og, at der er tale om langt mere end bare Office.

Artikel top billede

Der har været mange spekulationer om, at Microsoft er i fuld gang med en konkurrent til gratis kontorpakker som OpenOffice og Google Apps.

Efter alt at dømme bliver det Albany-pakken, som skal tage konkurrencen op med disse produkter.

Microsoft har nemlig bekræftet, at projektet, som går under kodenavnet Albany, er i den afsluttende betatest-fase og at lanceringen vil ske inden udgangen af dette år.

Vifte af programmer

Der er dog tale om langt mere end Office. Pakken kommer nemlig til at rumme en hel samling af firmaets programmer.

Formålet er at gøre det nemmere for brugerne at få en komplet software-samling til pc’ern ved blot at installere en dvd-skive. Der skal dog være installeret et styresystem på computeren, før Albany kan installeres.

"Software-pakker er henvendt til hr. og fru Danmark, der vil installere alle de nødvendige programmer på en gang. De avancerede prc-brugere er ikke målgruppen for Albany-pakken," siger Thomas Schnegelsberg, der er divisionsscef for Office i Danmark.

"Denne gruppe vil sikkert hellere selv bestemme, hvilke programmer deres maskine skal indeholde."

Mere end en kontorpakke

Albany vil blandt andet indeholde software fra Microsoft Office Home og Student 2007-pakken samt elementer fra Office Live, Live Mail, Messenger og Photos.

Desuden er sikkerheds- og antiviruspakken Windows Live OneCare inkluderet.

Nogle af programmerne kan afvikles på den lokale maskine, mens andre fungerer som lejet software.

Albany-pakken bliver således en kombination af lokal og online-baseret-software, hvor grundpakken bliver solgt på en dvd-skive.

"Man køber installations-dvd’en og tegner i samme ombæring et abonnement på tjenesten. Det giver ret til eksempelvis opdateringer til antivirusprogrammet," fortæller Thomas Schnegelsberg.

"Ved at samle tingene og gøre tjenesten løbende vil Albany-pakken give adgang til alle de nødvendige programmer og opdateringer til computeren på en hurtig og enkelt måde," lyder det fra Office-chefen.

Programpakken vil være klar til salg inden 2008 slutter.

Prisen er endnu ikke fastlagt, men Microsofts divisionschef kan fortælle, at én pakke kommer til at indeholde licenser til tre maskiner.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen