Hitachi ansætter dansk kvinde som landechef

Merete Søby bliver den første kvindelige landechef i Hitachi, når hun tiltræder stillingen som ny administrerende direktør for Hitachi Data Systems i Danmark.

Artikel top billede

Merete Søby er uddannet i A.P. Møller Group og kommer til Hitachi fra Fujitsu Siemens Computers.

Hitachi Data Systems danske datterselskab får ny administrerende direktør efter i en del år at have klaret sig med en landechef og en administrerende direktør for hele Norden.

Merete Søby (33) kommer fra en stilling som nordisk marketingdirektør i Fujitsu Siemens Computers, hvor hun har været i fire år, heraf de første tre år som salgsdirektør.

Første kvindelige landechef i koncernen

Hitachi Danmarks nye direktør er den første kvindelige landechef i Hitachi, der er en af verdens største koncerner med 385.000 medarbejdere.

"Merete Søby har med sine lederposter i Fujitsu Siemens Computers, HP og A.P. Møller-gruppen demonstreret, at hun skaber resultater. Med Merete Søby som ny administrerende direktør er vi ved at have fuldendt den restrukturering af organisationen, som har været nødvendig for at øge salget og forbedre vores service til kunderne i Danmark," siger europæisk direktør Niels Svenningsen, Hitachi.

Ingen begrundelse for chefskifte

Svenningsen kommer ikke i den udsendte pressemeddelelse ind på, hvorfor den hidtidige landechef Ole Bjørn Nielsen er fratrådt.

Hitachi har ellers for vane at holde temmelig længe på sine medarbejdere. Således sad den forrige chef for Hitachi i Danmark Jørgen Kjærgaard på sin post i 22 år.

Ansættelsen af Merete Søby sker kun kort tid efter, at Hitachi har indgået aftale med blandt andre Post Danmark om levering af virtuelle datalagringsenheder, der for Post Danmarks vedkommende har erstattet etatens IBM-baserede datalagringssystem.

STELLA CARE ApS

Backend-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Tech Lead til udviklingsteam i PET

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Networking Presales Specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S