Charme-offensiv skubber it ud til små danske firmaer

Mindre erhvervsdrivende, eksempelvis gas- og vandmester Tommy Kinnerup, trillede i fredags til Hillerød for at besøge IBIZ-bussen, der kører rundt i Danmark og styrker mindre virksomheders it-viden.

Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Gas- og vandmester i Smørum, Tommy Kinnerup, er på jagt efter et it-system til tilbudsgivning og fakturering, og besøgte derfor forleden IBIZ-bussen, da den som et led i en større Danmarks-turné var på besøg i Hillerød:

"I dag benytter jeg mit eget system, som egentlig bygger på et Excel-ark," siger Tommy Kinnerup.

IBIZ-bussen har de seneste uger været rundt i danske byer. Det handler om at skabe et klarere billede af teknologiens muligheder.

Lige så stor en hjælp informationsteknologien kan være for danske virksomheder, lige så stor en jungle kan det nemlig være at finde frem til netop den it-løsning, der opfylder den enkelte virksomheds forretningsmæssige ønsker og behov.

Hvad virker?

For hvad virker? Hvad virker ikke?

Kan man stole på den lovprisende sælger fra it-virksomheden? Risikerer man at brænde fingrene? Og hvad hvis systemet går ned?

Tommy Kinnerup fra Smørum var på jagt efter et system, der kan afløse hans hjemmestrikkede løsning.

Den består i dag af et automatiseret og lettere komplekst Excel-ark, som beregner tilbud til kunden. Selv samme tilbud anvendes efterfølgende som grundlaget for faktureringen.

Men der nogle ulemper.

"Det bygger meget på, at jeg skal vide, huske og gøre forskellige ting. Jeg vil gerne finde...fortsættes

... en løsning, som kan minimere mit tastearbejde," siger han.

Løsningen er muligvis lige rundt om hjørnet.

I hvert fald blev Tommy Kinnerup i løbet af sit besøg i bussen lidt lun på et ERP-system fra Mamut Stellar, som ser ud til at kunne løse mange af udfordringerne i hans enkeltmands-virksomhed.

Fokus på lokale

Før mødet med Mamut Stellar i IBIZ-bussen, lyttede Tommy Kinnerup også med ved et oplæg om e-handel.

"Men det henvender sig meget til virksomheder, der skal sælge på et meget stort geografisk område. Som gas- og vandmester er jeg mere fokuseret på de lokale virksomheder," siger Tommy Kinnerup.

På trods af Tommy Kinnerups lokale forankring, gav oplægget alligevel til inspiration til at udnytte internettet:

"Jeg har en idé om, at mine kunder selv skal kunne frembringe deres tilbud," siger han.

Det kan for eksempel være tilbud på udskiftning af en olietank, fortæller han. Men der er et par udfordringer.

Et automatiseret tilbudsgivning er ikke blot som at oprette en e-butik med en standardvarer til standardpriser.

"Så min betingelse for, om tilbudder holder, er, at jeg kommer ud og vurderer opgaven først, så jeg ikke bliver snydt.

Ser man på it med de historiske briller, er det ikke så besynderligt, hvis mange virksomheder tripper lidt nervøst ved udsigten til at kaste sig ud på en teknologisk rejse.

Mange af dem har muligvis allerede brændt fingrene på utidsvarende løsninger, da teknologien endnu var umoden.

Men tiden går, og teknologien modnes.

Og som i så mange andre sammenhænge, hvor der efterhånden er opstået en dyb kulturkløft, kan brobygning på neutral grund være en hjælp til at knytte nye bånd.

Det er en af idéerne bag IBIZ-arrangement, der i de seneste uger er turneret rundt i Danmark.

Arrangementets økonomiske sponsor er Forsknings- og Innovationsstyrelsen, og de udførende parter er henholdsvis teknologi-virksomheden Delta og Teknologisk Institut.

Nye muligheder

Centerleder Ebbe B. Petersen fortæller, at arrangementet åbenbarer nogle muligheder for virksomheder, der måske ikke hidtil har set it som den store åbenbaring.

"Det kan for eksempel være virksomheder, hvor der sker et generationsskifte, og hvor arvtageren har nogle andre prioriteter som eksempelvis at have tid til familien og børnene - og der kan it ofte være en hjælp til at spare tid," siger Ebbe B. Petersen.

Udover en masse mindre virksomheder har IBIZ-arrangørerne også inviteret en masse af de rådgivere, som de mindre virksomheder dagligt frekventerer.

Blandt bussens gæster har blandt andet været bankrådgivere, advokater og revisorer, som ligesom virksomheden har haft et behov for at få løftet deres viden om informationsteknologiens fordele og faldgruber.

IBIZ-bussens rundtur i Danmark sluttede foreløbigt i Rønne i mandags, men bussen triller videre de næste to år, hvor endnu 40 byer skal besøges.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S