Gør projektledere til direktører og undgå it-skandaler

Ny master på Syddansk Universitet skal give projektledere pondus nok i drøftelser med direktionen. Mangel på forståelse resulterer i it-skandaler, mener Martin Toft Hansen fra IPTeams.

Artikel top billede

"Der er jo store risici forbundet med projekter - det kan gå galt. Derfor er der mange topledere, som ikke tør sætte sig i spidsen for projekterne," siger Martin Toft Hansen, områdedirektør hos IPTeams og tidligere administrerende direktør i CSC Scandihealth.

Topcheferne i private og offentlige virksomheder bliver nødt til at forstå projektledelse ligeså godt, som de forstår driften af en virksomhed, hvis de fremover vil undgå at stå med it-skandaler.

Alt for mange store it-projekter ender nemlig som it-skandaler, ene og alene fordi direktionerne i virksomhederne ikke forstår, at store projektledelse er en helt anden størrelse en at styre, overvåge og trimme driften af en virksomheden.

Projektlederne skal hamle op med direktionen

Sådan lyder budskabet fra områdedirektør hos IPTeams, Martin Toft Hansen, der derfor hilser en ny masteruddannelse inden for projektledelse på Syddansk Universitet velkommen:

"Det er nødvendigt, at projektlederne bliver i stand til at hamle op med direktionerne," siger han.

Den nye uddannelse har stor opbakning fra erhvervslivet. Uddannelsens referencegruppebestår af ledere og konsulenter fra blandt andet Danfoss, KMD, Lego, Nordea og Skat.

Uddannelse i høj kaliber

Uddannelsen er ifølge en pressemeddelelse den første i Danmark, der fokuserer på projektledelse i den kaliber.

Ifølge Martin Toft Hansen, der er tidligere direktør i CSC Scandihealth, er uddannelsen nødvendig. Alt for mange direktioner forstår nemlig slet ikke de særlige udfordringer, der er forbundet med projektledelse, typisk fordi medlemmerne er skolet ud fra et fokus på salg og den daglige drift.

Driften af en virksomhed er typisk kendetegnet ved, at den er meget velbeskrevet. For eksempel er der meget klare retningslinjer for, hvordan man fabrikerer produkter, ligesom der ofte også velbeskrevne retningslinjer for, hvordan man håndterer afvigelser i produktionen.

Derfor opstår konflikterne

"Toplederne kommer typisk fra den skole, fordi det er den, der har været respekteret," siger Martin Toft Hansen.

Da projektledelse imidlertid er en nyere metier, og endnu ikke har vundet den store respekt, er der fortsat ganske få personer med erfaringen inden for projektledelse i topledelserne. Og når de eksisterende topledere i mangel på forståelse forsøger at trække 'drift-værktøjerne' ned over de store og ofte uforudsigelige projekter, så opstår problemerne, mener Martin Toft Hansen.

"Projektlederne får at vide, at det ikke må koste ekstra, og at det skal afleveres til tiden, men det er ikke altid, at det lader sig gøre," siger han.

Projekter er i sagens natur uforudsigelige, fortæller Martin Toft Hansen. Eksempelvis kom det som en overraskelse ved byggeriet af Storebæltsbroen, at der pludselig var mudder i undergrunden.

Umuligt at forudse problemer

"Ingen kan forudse, hvad der opstår, og derfor kræver det helt andre kompetencer," siger Martin Toft Hansen.

Han mener også, at det er forklaringen på, hvorfor direktionerne trods gentagne opfordringer fra ekspert-grupper, blandt andet Bonnerup-udvalget, holder projektledelse ud i en strakt arm:

"Der er jo store risici forbundet med projekter - det kan gå galt. Derfor er der mange topledere, som ikke tør sætte sig i spidsen for projekterne," siger Martin Toft Hansen.

Projektledere skal tale direktions-sprog

Hans forhåbning er, at den nye uddannelse gør projektlederne i stand til at tale direktionens-sprog, så de nemmere kan forklare, hvor udfordringerne i de store projekter ligger, og hvordan de i givet fald skal løses i tide.

"Ofte er det først når røgen rammer den administrerende direktør, at man får flere ressourcer," siger Martin Toft Hansen.

Der er plads til 40 studerende på den nye master-uddannelse, og det første hold begynder til september.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S