It-chef: For os handler IP-telefoni om økonomi

Tema: Morsø Kommune har haft koblet alle de kommunale institutioner på IP-telefoni i de seneste fem år. Økonomien er den største fordel, siger it-chefen.

Artikel top billede

Det kan godt være, at IP-telefoni åbner døren til et væld af nye teknologiske muligheder med integration til de centrale forretningssystemer.

Hos Morsø Kommune var det dog helt andre fordele, der fik kommunen til at satse på IP-telefoni i 2003.

”Den umiddelbare driver var økonomien,” fortæller Michael Hviid, der er afdelingsleder i kommunens it-afdeling.

Kommunens IP-telefoni er baseret på Ciscos CallManager-løsning. TDC og NetDesign implementerede løsningen i 2003, og i dag er det kommunens egne folk, der står for driften.

Få tekniske fordele

Både hele rådhuset og alle kommunens institutioner er koblet på, så alle interne samtaler i kommunen er omkostningsfri, forklarer Michael Hviid.

”Der er omkring 600 telefoner og 55 institutioner på systemet, så hele den kommunale forretning er med.”

Michael Hviid forklarer, at de tekniske fordele med IP-telefoni for Morsø Kommune hovedsageligt begrænser sig til, at man har koblet plejesektorens vagtplaner og håndholdte terminaler på systemet.

”De er koblet ind over med et IP-kort, og det betyder, at man kan ringe lokalt fra de trådløse terminaler,” forklarer Michael Hviid.

Det hele kører stabilt

Morsø Kommune har ikke oplevet de nedbrud og andre problemer, der blandt andet har præget skattevæsenets satsning på IP-telefoni.

”Det begrænsede sig til de første to uger efter implementeringen, hvor der var de udsving, der selvfølgelig er efter sådan en omlægning. Ellers har det faktisk kørt forbløffende stabilt,” siger Michael Hviid.

Han forklarer den teknologisk vellykkede øvelse med, at der er tale om et relativt simpelt teknisk setup, der var godt planlagt inden implementeringen.

Der er da heller ikke umiddelbart nogen planer om, at kaste sig ud i at dramatiske udvidelser af den eksisterende løsning.

”Der kunne sagtens dukke noget op i forhold til unified messaging, men der er ingen konkrete planer. Men den seneste CallManager er to år gammel, og der skal vel ske et eller andet på et tidspunkt, og så må vi jo se, om der er funktioner, vi skal gøre brug af.”

”Men det har været økonomien, der har været driveren indtil nu,” siger Michael Hviid, afdelingsleder for it-afdelingen i Morsø Kommune.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job