Microsoft reagerer på Windows SP3-problemer

Microsoft bekræfter problem med Service Pack 3 til Windows XP og tilbyder gratis telefonsupport.

Artikel top billede

Her efter pinsen er der stadig stor aktivitet på Microsofts Technet-supportforum.

Siden Microsoft lagde Service Pack3 til Windows XP ud til download på Windows Update, er der blevet rapporteret en del fejl.

Den mest udbredte fejl er en evig genstart, der rammer AMD-maskiner, hvor Intel-driveren intelppm.sys er installeret.

Microsoft bekræfter fejl

I en officiel meddelelse bekræfter Microsoft, at hovedproblemet skyldes anvendelsen af Intel-driveren på AMD-maskiner.

"Selve hovedårsagen til problemet er komplekst, men det opstår grundet OEM'er (pc-leverandører, red.), der fejlagtigt anvender Windows XP images beregnet til Intel-baserede computere på ikke-Intel chipsæt."

Microsoft gør i den officielle meddelelse opmærksom på, at man allerede tilbage i 2004 advarede mod den ukorrekte brug af images.

"Microsoft har aldrig supporteret den type cross-platform imaging, og vi mindede OEM'er om ikke at anvende den proces tilbage i 2004."

Mindre antal brugere ramt

Microsoft har ikke nogen opgørelse over, hvor mange Windows XP-brugere der er ramt af problemerne, men Microsoft mener, det er en lille andel af Windows XP-brugerne.

"Selv om antallet af ramte kunder er ukendt, mener vi, at det kun berører et lille antal Windows XP-brugere," hedder det i meddelelsen fra Microsoft.

Der er meldinger om, at Intel-maskiner i nogle tilfælde også får problemer, men ifølge Microsoft i Danmark er den officielle melding, at det er anvendelsen af Intel Windows XP-images til ikke Intel-maskiner, der er hovedproblemet.

Nyt filter på Windows Update

Microsoft meddeler, at de vil lægge et filter på Windows Update, så Windows XP SP3 ikke tilbydes til maskiner, hvor evig genstart kan opstå.

"For at beskytte vores kunder, vil Microsoft snarest placere et filter på Windows Update så Windows XP SP3 ikke vil blive tilbudt til computere som kan blive ramt af problemet," lyder det fra Microsoft.

For at hjælpe kunder i nød, tilbyder Microsoft gratis telefonsupport til hjælp med installation af Windows XP SP3.

Blogger med fejlinformation

Bloggeren Jesper Johansson har brugt pinsen til at opdatere sin blog med yderligere information om SP3-problemerne.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra IBM

    Digital suverænitet: De her spørgsmål skal du stille

    Sådan sikrer din virksomhed kontrollen over data, arkitektur, processer og AI i en stadig mere omskiftelig verden.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Jul Jakobsen

    Region Nordjylland

    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job