Asus vil indbygge Linux i alle firmaets bundkort

Alle Asus-bundkort kommer i fremtiden til at være udrustet med en integreret Linux-distribution. Produktionen starter med en million bundkort om måneden.

Artikel top billede

Hardware-producenten Asus vil forsyne alle deres fremtidige bundkort med en indbygget Linux-distribution.

Det er firmaet DeviceVM, der skal forsyne Asus med software til bundkortene.

Teknologien kaldes for SplashTop, og den har været at finde på Asus bundkort i nogen tid, men kun på de dyre modeller. Der har været tale om en prøveperiode, der nu udvides til i alt 12 forskellige bundkort fra Asus.

Asus kommer til at markedsføre SplashTop under betegnelsen Express Gate og planen er, at alle fabrikkens bundkort skal forsynes med den indbyggede software.

"Det har været et stort ønske fra vores kunder, og vi vil implementere Express Gate i alle vores bundkort. I første omgang starter vi med en million enheder om måneden," fortæller Joe Hsieh, der er chef for bundkort i Asus i en pressemeddelelse.

Computeren starter som et fjernsyn

SplashTop er et komplet Linux-operativsystem, der integreres i bundkortets BIOS, og som gør, at computeren er klar til brug ganske få sekunder efter, man har trykket på start-knappen.

SplashTop er et light-operativsystem, der blandt andet giver brugeren mulighed for at læse e-mails, chatte eller gå på nettet.

Ved at indbygge Express Gate kan man starte sin computer på den samme tid, som det tager at tænde for fjernsynet, fortæller Joe Hsieh.

Mark Lee, der i 2006 var med til at grundlægge DeviceVM, fortæller, at Asus blot er en i rækken af bundkortfabrikanter, der vil indbygge det hurtige operativsystem.

Han siger, at DeviceVM arbejder sammen med en række fabrikanter om at integrere SplashTop i maskinerne, og at der kommer flere bundkort, almindelige pc’er samt bærbare på markedet i 2008.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S