Nyt IBM-nedbrud rammer store danske websites

Endnu et teknisk nedbrud hos IBM sender flere sider i sort. Nogle berørte kunder er oppe igen, men én har været nede siden onsdag klokken 23. IBM kan endnu ikke svare på, hvornår fejlen er løst.

Artikel top billede

Nyt nedbrud hos IBM betyder, at flere kunder har været ramt af nedbrud.

Kommunikationschef hos IBM, Marie-Louise Arnfast, oplyser til Computerworld, at nedbruddet skete natten til torsdag og påvirkede flere kunder.

"Vi havde nogle driftsforstyrrelser i et af vores datacentre, der påvirkede it-driften hos fire kunder. Vi har genetableret driften for to af dem i går morges, og for den tredje størstedelen i går også. Nu er vi så i gang med at få den sidste kunde op at køre," siger Marie-Louise Arnfast fra IBM.

Opgradering årsagen

Hun oplyser, at det tekniske nedbrud skyldes en opgradering, der havde nogle utilsigtede følgevirkninger.

Mere ønsker hun ikke at oplyse om nedbruddet, da selskabet er i gang med at undersøge forløbet.

"Jeg kan ikke komme ind på flere detaljer i øjeblikket," siger Marie-Louise Arnfast.

Sundhed.dk stadig nede

Den kunde, som stadig er berørt af nedbruddet, er den offentlige sundhedsportal sundhed.dk.

Her oplyser direktør Morten Elbæk Petersen, at sundhed.dk har været nede siden onsdag klokken 23.

"Vi er ramt af et teknisk nedbrud, som leverandøren arbejder på at få op at køre. Mere kan jeg ikke sige, før jeg får en redegørelse fra leverandøren," siger direktør for sundhed.dk, Morten Elbæk Petersen.

Læger mister samlet overblik

Han oplyser, at siden har 300.000 unikke brugere om måneden, eller 10.000 om dagen.

Det er både almindelige borgere samt læger, der bruger siden til at få oplysninger om blandt andet borgernes kliniske data som for eksempel medicinprofiler.

Det er dog muligt for lægerne at finde data andre steder, men sundhed.dk er det eneste sted, hvor alle data er samlet.

Hverken Marie-Louise Arnfast fra IBM eller Morten Elbæk Petersen fra sundhed.dk kan svare på, hvornår problemet er løst.

Opdatering klokken 14.34: Sundhed.dk er nu oppe at køre igen.

Annonce

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job