Sådan blev det et ja til OOXML som ISO-standard

Kommentar: Godkendelsen af OOXML som en ISO/IEC- standard har rejst en del debat og spørgsmål. Derfor vil jeg gerne opsummere processen og de afgørende milepæle frem mod det danske ja.

Artikel top billede

I den seneste tids debat har flere kædet processen omkring ISO-godkendelsen af OOXML sammen med den politiske proces om det offentliges brug af åbne standarder.

Det er at komme på afveje.

Standardiseringsprocessen er foregået – og skal foregå – uafhængigt af eventuelle politiske interesser, ligesom vi i Dansk Standard ikke har eller skal have en holdning til indholdet i OOXML.

Vores rolle og bidrag er at søge at samle så brede danske interesser som muligt til at tage stilling til forslaget til standarden. Det sker gennem en konsensusproces, der sikrer, at alle danske interesser kommer til orde og i videst muligt omfang indgår i den danske holdning.

Hvorfor er der ikke blevet stemt om den danske holdning? Det danske standardiseringsudvalg har haft bred deltagelse fra både it-virksomheder, bruger-repræsentanter og organisationer som Open Source Leverandører og Dansk IT, der repræsenterer begge sider.

Som i mange andre standardiseringssager har der været et miks af kommercielle interesser og fagligt modstridende synspunkter. Vi lukkede vi på forhånd af for eventuelle forsøg på at 'købe sig til et flertal' ved fra starten at pointere, at Dansk Standard stod for stemmeafgivelsen til ISO/IEC.

De fire afgørende milepæle i processen er:

De fire milepæle

168 danske ændringsønsker

OOXML har i ISO/IEC været behandlet i en fast-track procedure, hvor den åbne offentlige høring og den efterfølgende afstemning kørte i én procesomgang. Høringsperioden lå i sommeren 2007.

På baggrund af de indkomne høringssvar formulerede udvalget 168 danske kommentarer/ændringsønsker til forslaget. Disse var der enighed om blandt udvalgets medlemmer.

Nej med kommentarer

Dansk Standard valgte efterfølgende at stemme 'Nej med kommentarer'. Dette var naturligt på baggrund af de 168 ændringsønsker, der skulle imødekommes før et eventuelt ja.

Dansk delegation til møde i Geneve

På Geneve-mødet i februar skulle ISO/IEC tage stilling til de mange indkomne kommentarer. Den danske delegation, der bestod af Dansk Standard, Microsoft, IBM og Ciber, havde fået fuldt mandat med til Geneve fra det danske standardiseringsudvalg.

Under mødet blev nogle kommentarer behandlet, og resten vedtaget gennem en skriftlig afstemning. På mødet var der i den danske delegation enighed om, at alle 168 danske kommentarer blev godkendt som ændringer til standarden.

Danmark stemmer ja

Da det danske udvalg efterfølgende mødtes, var der fra nogle en vis utilfredshed med, at der ikke lå en færdig tekst med de mange rettelser, før der skulle tages endelig stilling. En fast-track procedure forudsætter dog, at der tages stilling på baggrund af de beslutninger, der i dette tilfælde blev taget på mødet i Geneve – og ikke ud fra en færdig tekst.

I udvalgets endelige indstilling til Dansk Standard konstateres det blandt andet, at delegationen var enig om, at udvalgets 168 ændringsønsker var blevet imødekommet. Derfor valgte Dansk Standard at stemme ja.

Dansk indflydelse

Den næste udfordring er at sikre den danske indflydelse på vedligeholdelsen og videreudviklingen af både OOXML og en anden kendt ISO-dokumentstandard nemlig ODF samt arbejde for interoperabiliten mellem dem.

Vi håber, at mange af de ivrige deltagere i debatten også har lyst til at bruge kræfter på fortsat at få indflydelse på den danske holdning og på indholdet i de internationale standarder gennem deltagelse i det danske udvalg.

Jesper Jerlang er vicedirektør i Dansk Standard.

Computerworlds klummer er ikke nødven-
digvis udtryk for Computerworlds holdnin-
ger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect