Statens it-råd skal drøfte IBM-nedbrud

Carlsberg kræver som følge af IBM's nedbrud bedre dokumentation af IBM. Nu beder videnskabsministeren Statens it-råd se på de offentlige myndigheders datasikkerhed.

Artikel top billede

Videnskabsminister Helge Sander (V) vil bede Statens it-råd se på, om de statslige myndigheders datasikkerhed er tilfredsstillende.

Det sker efter IBM's store nedbrud 9. april i år.

Ministeren er blevet bedt om at redegøre for videnskabsudvalget i Folketinget, hvilke konsekvenser nedbruddet havde for de enkelte myndigheder.

Men det har staten intet overblik over, forklarer ministeren.

På samme måde findes der ikke et samlet overblik over, om en eller flere myndigheder har ændret sikkerhedsprocedure efter nedbruddet.

Helge Sander understreger, at der findes fælles sikkerhedsstandarder, men alligevel vil han bede Statens it-råd se på området på rådets næste møde i juni.

Siden ramt igen

Efter nedbruddet 9. april, der ramte sygehuse, Københavns Kommune og en række virksomheder, kom det i sidste uge frem, at endnu et nedbrud hos IBM havde lagt den offentlige portal sundhed.dk ned.

Det har fået sundhed.dk til at iværksætte en større undersøgelse.

Hos en af de private virksomheder har nedbruddet hos IBM fået direkte konsekvens.

Carlsberg kræver fremover detaljeret dokumentation for, at der foretages ordentlige failover-test i IBM's datacentre.

Om Statens it-råd vil anbefale de offentlige it-chefer og organisationer at kræve det samme, ved vi mere om til juni.

I rådet sidder repræsentanter for samtlige ministerier.

Ministerens svar til videnskabsudvalget

Læs her Videnskabsminister Helge Sanders svar til videnskabsudvalget:

Spørgsmål 139:
Hvilke konsekvenser har IBM's nedbrud, der startede 9. april, haft for de berørte myndigheder?

Svar: Det er de enkelte myndigheder, der har ansvaret for at håndtere eventuelle konsekvenser ved it-nedbrud, herunder blandt andet mulige erstatningskrav og it-sikkerhedsprocedurer.

Der er således ikke foretaget en samlet opgørelse af eventuelle konsekvenser for enkelte myndigheder ved IBM’s nedbrud.

Videnskabsministeriet arbejder bredt på at styrke rammerne for it-udviklingen i Danmark. Blandt andet har IT- og Telestyrelsen i samarbejde med Kammeradvokaten, DANSK IT og IT-Branchen udarbejdet en række standardkontrakter for it-projekter i staten med henblik på at sikre så optimale kontraktuelle forhold som muligt på it-området.

For at styrke statsinstitutionernes it-sikkerhed har regeringen gjort det obligatorisk for statsinstitutionerne at følge en fælles standard for it-sikkerhed, (DS-484). Med standarden er der skabt et godt grundlag for at sikre relevante it-sikkerhedsforanstaltninger i relation til institutionernes databehandling.

Jeg vil i forlængelse af dette spørgsmål anmode Statens It-råd om at tage spørgsmålet op til drøftelse på det kommende møde i juni 2008.

Spørgsmål 140:
Er der nogle af de berørte myndigheder, der har planer om at kræve erstatning for nedbruddet?

Svar: Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 139.

Spørgsmål 141:
Har en eller flere af myndighederne ændret sikkerhedsprocedurer efter nedbruddet hos IBM?

Svar: Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 139.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS