Symantec advarer brugere mod XP SP3-opgradering

Symantec råder købere af selskabets forbrugersikkerheds-produkter til at deaktivere en funktion i softwaren, før de opgraderer til Windows XP Service Pack 3.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Symantec-leder Reese Anschultz skriver i et indlæg på et Symantex support-forum, at brugere af Norton Internet Security, Norton Antivirus og Norton 360 bør slå funktionen ”SymProtect” fra, før de forsøger at installere XP SP3.

”Efter en masse test har vi gengivet en række tilfælde, hvor det tilføjer yderligere registry keys i de eksisterende Symantec registry keys, hvis man installerer XP SP3-opgraderingen,” fortæller Reese Anschultz.

”Vi har fastslået, at problemet er relateret til Symprotect, selv om det ikke kun er Symantecs kunder, der har problemet. For at forhindre at problemet opstår, bør man deaktivere SymProtect, inden man installerer Windows XP SP3-opgraderingen.”

Reese Anschultz giver også instruktioner i at deaktivere SymProtect i forskellige Norton-produkter.

Han fortæller, at Symantec stadig forsøger at fastslå, hvorfor XP SP3-opgraderingen medfører falske entries – i nogle tilfælde flere tusinde – i nogle brugeres Windows registry.

”Vi forsøger stadig at finde ud af, hvorfor opgraderingen tilføjer de her keys”, skriver han i sit indlæg.

Falske keys

Kort tid efter at Microsoft udsendte Windows XP SP3 på sin Windows Update service, begyndte brugerne at melde om problemer, der blandt andet inkluderer tomme Device Managers og afbrudte netværksforbindelser.

Brugerne fandt hurtigt frem til, at årsagen var store mængder falske keys, der alle startede med tegn som $%&, der havde oversvømmet deres registry.

Symantec har gentagne gange benægtet, at selskabet er skyld i problemet, mens Microsoft som sædvanlig har afvist at kommentere det.

Sidste uge gav Symantec en Microsoft-fil ved navn fixccs.exe skylden for at være årsag til de falske registry entries; fixccs.exe er en del af XP SP3-opgraderingspakken.

Her er problemet

Tirsdag udtalte en talskvinde fra Symantec dog, at det var en kombination af fixccs.exe og hendes virksomheds SymProtect, der var skyld i problemet på nogle systemer.

”Fixccs.exe tilføjer registry keys under opdateringsprocessen og forsøger så at slette dem,” skrev Cecilia Daclan i en mail tirsdag morgen.

”Symprotect forhindrer ændringer registry keys, og derfor forhindrer det også sletningen af de keys, fixccs.exe tilføjer.”

Symantec fastholdt dog fortsat, at problemet med den tømte Device Manager ikke havde noget med softwaren at gøre.

”Det er ikke kun Symantecs kunder, der har problemet,” fortalte Cecilia Daclan. ”Vi har fået henvendelser fra flere brugere, der ikke bruger Symantecs produkter.”

I sidste uge meddelte Symantec, at man arbejdede på et selvstændigt værktøj til at slette de fremmede registry entries, og at man håbede at kunne komme med noget snart.

Tirsdag havde Symantec stadig ikke udsendt værktøjet, og fredag meddelte Reese Anschultz, at virksomheden vil bruge sit support-forum til at gøre kunderne opmærksomme på værktøjet, når det er klart.

Oversat af Mille Bindslev

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Mibau Stema Danmark A/S

    ERP Analyst at Mibau Stema Group

    Uspecificeret arbejdssted

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Tekniske analytikere med forståelse for netværk

    Nordjylland

    Statens IT

    AI-udviklere til Statens It

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S