Forskere frikender mobilstråling som skadelig

Reportage: 30 millioner kroners forskning har ikke påvist nogen fare ved at tale i mobiltelefon. Strategisk Forskningsråd er klar med konklusionen efter fire års arbejde.

Artikel top billede

Det gamle pakhus på Asiatisk Plads i hjertet af hovedstaden summede af liv, da Det Strategiske Forskningsråd tirsdag fremlagde resultatet af fire års forskningsarbejde om de mulige helbredsrisici ved mobiltelefoni.

Internationale eksperter og interesseorganisationer fra industri og forbrugere fyldte sammen med en lang række professorer salen for at høre, hvad i alt seks forskningsprogrammer havde fået ud af de 30 millioner kroner, som Folketinget i 2003 besluttede på at bruge på at "kaste lys over potentielle sundhedsrisici – inklusive mulige langtidsvirkninger – forbundet med ikke-ioniserende stråling ved brug af mobiltelelfoni/mobilnetværk og mulige risici for børn og unge."

Har ikke fundet skadepåvirkninger

Konklusionen er, at forskerne ikke har kunnet finde nogen skadepåvirkning af den stråling, som anvendes til mobiltelefoni.

"Man kan sige, at vi egentlig ikke har fundet noget overraskende nyt," siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på SDU og formand for projektets programkomite.

Alligevel er det lykkedes forskerne at indsnævre nogle muligheder. Hvis stråling eller elektromagnetiske felter fra mobiltelefoner medfører nogle påvirkninger, så er det formentlig af beskedent omfang, fortæller formanden.

"Vi har ikke fundet noget, som gør, at vi skal ringe til Sundhedsstyrelsen," siger Philippe Grandjean.

Kritikere delte pamfletter ud

Stråling fra mobiltelefoner, telemaster og trådløse netværk har længe været et omdiskuteret emne.

Derfor var der tirsdag under fremlæggelsen også repræsentanter til stede fra foreningen af el-overfølsomme i Danmark, ligesom en række private personer med en kritisk holdning til forskningen indenfor feltet var til stede.

I dagens første pause runddelte Bente-Ingrid Bruun og Henrik Eiriksson således en tresidet flyer trykt på farvestrålende papir til alle pladser i salen.

Dokumentet med titlen "Kampen mellem myte og fakta i trådløse samfund" opsummerer en række kritikpunkter over for forskningen, og indeholder desuden en underskrevet advarsel mod børn og unges brug af mobiltelefoni fra formanden for den Russiske Nationalkomite for Ikke-Ioniserende Strålebeskyttelse.

Rustet til yderligere forskning

Selvom forskerne ikke har fundet skadelige virkninger ved mobiltelefoni i de netop afsluttede undersøgelser, er det muligt at der bliver i gangsat yderligere forskningsarbejde på området.

Og sker det, er det lettere at kommer i gang, mener Phillipe Grandjean.

"Nu har vi nogle forskningsinstitutioner og forskere som har kvalificeret sig på det her felt. Derfor er der rig grund til at sige, at yderligere forskning på det her felt vil være lettere at gennemføre, fordi vi nu står bedre rustet," siger Philippe Grandjean.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Unik System Design A/S

    DevOps Engineer

    Nordjylland

    Weilbach A/S

    Head of Operations Support

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS