Sådan kan du regne dig frem til fremtiden

Klumme: Her kommer ugens gode nyhed til dem, der går op i, hvad vej udviklingen går, når det handler om forretnings-udvikling.

Artikel top billede

Der er gode nyheder til dem, der er i tvivl om, hvad vej udviklingen går.

Det viser sig at være meget simpelt. Fremtiden inden for business kan udtrykkes i to simple ligninger: N = 1 og R = G. Sådan!

Det er den indisk/amerikanske management-guru C.K. Prahalad, der endnu en gang har præsteret at sammenfatte en lang række tendenser i tiden i en meget enkel form.

Prahalad er mest kendt for sin forrige bog, “The Bottom of the Pyramid”, hvori han fokuserede på, hvordan man kan skabe en fornuftig forretning ved at sælge varer og tjenester, der specifikt er rettet mod forbrugere i lande, der er på nippet til at rykke op i den globale middelklasse.

Prahalads nye bog hedder “The New Age of Innovation”, og den tager udgangspunkt i to mega-trends:

Den første megatrend er, at fokus skifter fra massen til den individuelle forbruger.

Fremover skal firmaer konkurrere på at levere oplevelser der opfylder den enkelte forbrugers behov, i den sammenhæng som vedkommende befinder sig i lige nu.

Prahalad sammenfatter det som “N = 1” for at beskrive, hvordan man leverer ydelsen til én kunde ad gangen.

I Prahalads forståelse går N =1 videre end den “mass costumiza-

tion”, som mange selskaber tilbyder, hvor man på et website kan konfigurere sig frem til netop den bil, sko, computer eller det typehus, man ønsker sig.

På længere sigt mener Prahalad, at firmaer vil opbygge vedvarende personlige forhold til kunderne, så de løbende kan ændre servicen.

Her kommer der nogle eksempler

Et eksempel kunne være en helsetjeneste, der ikke blot udskriver medicin, men som konstant overvåger og rådgiver om brugerens tilstand, kost og motion.

Et andet eksempel, fra en helt anden branche, er et dækfirma, der ikke sælger enkelte dæk til en vognmands flåde af køretøjer, men i stedet bruger sensorer i dækkene til at sørge for, at der altid er sikre, passende og korrekt pumpede dæk, og som bruger dataene fra de mange dæk til at udvikle endnu bedre dæk.

Den anden megatrend er, at fremtidens produkter og tjenester bliver så sammensatte og varierede, og de vil forandres så hurtigt, at det ikke giver mening for et enkelt firma at forsøge at mestre alle led i produktionen.

I stedet må man søge ideer, produktionskapacitet, distribution og computerkraft igennem alliancer. Prahalad bruger formlen ”R = G” for at sammenfatte, at ressourcerne bag tjenesterne skal findes i et globalt netværk af samarbejdende leverandører.

For at kunne tilbyde den personlige og komplette helsetjeneste fra før er man nødt til at trække på kompetencer fra brancher der hidtil har været klart adskilte: medicinalfirma, læger, motionscentre, kostvejledere, forsikringsselskaber – og ikke mindst it-tjenester, der kan analysere dataene i realtime og binde de mange aktører sammen, så de fremstår enkelt og overskueligt for slutbrugeren.

Endnu et aspekt af R = G er, at brugerne selv bliver en del af de ressourcer, der bliver anvendt til at skabe oplevelsen. Værdien for både producent og forbruger vil blive større, i det omfang man kan opbygge tillid og engagement hos kunden til at bidrage med personlige data og egne ideer.

Prahalad, og hans medforfatter M.S. Krishnan, hævder, at de to megatrends vil brede sig til stort set alle former for erhvervsliv, og de mener grundlæggende ikke, at man som business har noget valg;

Man er nødt til at overveje, hvordan man kan komme tættere på den enkelte kunde, og man er nødt til ændre perspektiv, så man ser sig selv som en del af et netværk af ressourcer, der først finder endeligt sammen i den enkelte forbrugers oplevelse.

Så husk det: N = 1 og R = G.

Peter Hesseldahl er journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Annonceindlæg fra Bluecircle

Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS