Danske it-afdelinger elsker danske it-afdelinger

De danske it-afdelinger er glade for at outsource opgaverne, men det foregår primært til andre danske it-virksomheder. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Artikel top billede

Danmarks Statistik har spurgt 5.100 virksomheder med mere end 20 ansatte om outsourcing, og det er en populær disciplin i de danske it-afdelinger.

"Godt en tredjedel af de danske virksomheder benytter outsourcing af it-opgaver," fortæller Peter Bøegh Nielsen, der er kontorchef og en af hovedmændene bag undersøgelsen fra Danmarks Statistik.

"Helt præcist har 27 procent sendt it-opgaver ud af huset."

"Niveauet er nogenlunde det samme i Norge, mens lande som Sverige og Finland placerer sig lidt længere ned," siger han.

Bred vifte

Det er en bred vifte af de danske firmaer, der benytter outsourcing, men it-opgaverne flyttes ikke ret langt væk fra udbyderadressen.

Blot fire procent har således outsourcet deres it-funktioner til udlandet, mens 23 procent har outsourcet deres it-funktioner til danske leverandører.

"Det er især mere traditionelle funktioner som it-driftsopgaver eller administrative opgaver, der flyttes til nærmarkederne, hvorimod kerneaktiviteter, forsknings- og ingenøropgaver hyppigere flyttes til de asiatiske lande," lyder det fra Peter Bøegh Nielsen.

Denne favorisering af hjemmemarkedet kan give bagslag, vurderer en erhvervskonsulent.

"Det er et problem, hvis vi ikke benytter os af globaliseringen, for så kan vi gå glip af de muligheder, der ligger uden for vores grænser," siger Christian Ohm, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv.

Outsourcing er populært i Danmark

Set over alle brancher anvender flere danske virksomheder outsourcing til udlandet end virksomheder i andre nordeuropæiske lande.

19 procent af de danske virksomheder med 50 ansatte eller derover har således outsourcet arbejdsopgaver til udlandet i perioden 2001-2006.

Til sammenligning har blot fire procent af de svenske virksomheder gjort det samme. Det viser den nye undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Reduktion af lønomkostninger er en drivende faktor for outsourcing til udlandet. Næsten 60 procent af de danske virksomheder, der har outsourcet til udlandet, peger på omkostningerne som en drivkraft for outsourcing.

De danske virksomheder er kendetegnet ved, at de oftere outsourcer til asiatiske lande. Næsten en tredjedel af virksomhedernes outsourcede funktioner placeres i Asien.

Det er især danske industrivirksomheder, som outsourcer deres produktion til disse lavtlønsområder som Kina.

Indien er en betydelig modtager af it- og forsknings- og udviklingsopgaver fra såvel industri- som servicevirksomheder.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Forsvarets Cyberdivision søger SAP-medarbejder til Roller & Autorisationer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    Mibau Stema Danmark A/S

    ERP Analyst at Mibau Stema Group

    Sydjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S