Hvor er it-kanonen, Sander? - Vi har brug for den

Klumme: Hvor er It-kanonen, Helge Sander? Den, der støtter it-cheferne og projektlederne igennem de hårdt ramte it-projekter. Den, der måske endda hjælper projekterne godt fra start …

Artikel top billede

Godt nok har vi ikke været på landkortet i mere end sådan cirka et halvt århundrede – os it-folk – men bør vi ikke også være kanonføde?

Selvfølgelig.

For det er ikke just-do-it og så-håb-det-bedste mentalitet det hele. Lidt teori og baggrundsviden skader aldrig.

Et blik på it-litteraturen giver lynhurtigt et fornuftigt udgangspunkt til de første grundpiller i kanonen. Her er fem kanonkugler, og vi starter på fronten.

Frontkuglen

Her en helt igennem vaskeægte dansker, som alt for få kender til.

Den er en sand klassiker (et MUST-have, hvis du forstår sådan en lille en), i hvert fald på RUC. Bødker, Kensing og Simonsens “Professionel IT-forundersøgelse – grundlaget for bæredygtige IT-anvendelser” tager os igennem den essentielle forundersøgelse.

Er der ikke engang tænkt en forundersøgelse eller bare en business case ind i projektet, så starter problemerne allerede før, projektet triller ud på slagmarken?

Grundkuglen

Når forundersøgelsen er på plads, og business casen sikret, er det tid til det strukturerede arbejde med it-systemudvikling.

Det er afspejlet og velskrevet i Pressmans grundbog ”Software Engineering – A practitioner’s Approach – European Adaption”, som tager læseren igennem den gængse metodik.

Bogen er en nødvendighed for alle it-folk. Hvis man ikke er til Pressman, ligger der mange andre it-systemudviklingsgrundbøger rundt omkring. Selvom det halter, findes der også et par danske iblandt.

Sølvkuglen

Men der er ingen gylden genvej til at sikre succes i it-projekter.

Der er ikke en sølvkugle, der kan dræbe den farlige it-projektvampyr.

Det var der ikke dengang i 1975, da Fred Books for første gang skrev ”The Mythical Man-Month: Essays on Software Engineering”.

Vejen til succes går denne vej

Det er der heller ikke i dag. Vejen til succes er stadig belagt med hårdt og struktureret arbejde. En smule held. Og så erfaring.

Kodekuglen

Erfaringen finder vi i Peter Naurs ”Computing: A Human Activity” fra 1992, som ikke er en bog for tøsedrenge.

Bogen er et blændende opsamlingsværk af Naurs de (aller)bedste.

Der er lige fra kompilerkonstruktion over computerundervisningsfilosofi til systemudvikling.

Allerede i 1968 var han fremme med teorier, som holder den dag i dag, for eksempel at udviklingen af nye it-systemer ikke nødvendigvis er svaret på alle problemer i en given virksomhed!

It-kuglen

Den sidste og vigtigste kugle. Heldigvis for os konkluderede Nicholas Carr i sin bestseller ”Does IT Matter” fra 2004, at it kan gøre en forskel for forretningen – og at it faktisk kan være svaret på nogle af virksomhedens problemer.

Faktisk bør topledelsen sætte sig grundigt ind i virksomhedens it og høste de store gevinster, der er ved at tænke it ind som en integreret del af forretningsmodellen.

Det er ikke nok med en kanon.

Der skal også være plads til boblerne, der ligger lige under overfladen, og som måske vil være på listen om nogle år.

Og så er det ikke til at komme uden om hele Extreme Programming-serien af Kent Beck med flere. En trilogi (eller hvor mange det nu endte med at blive) så spændende, adræt og nytænkende, at Stieg Larsson blegner ved siden af.

Tag XP-bøgerne og de fem kanonkugler af forskellig kaliber med ud i sommersolen og udvid din it-ekspertise.

Med It-kanonen under armen kan du nemlig komme lidt tættere på at føre dine it-projekter (nogenlunde) uskadt igennem slagene.

Fyr bare løs. Det gør ikke så ondt …

Kristian Fischer er managementkonsulent i PA Consultning Group.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    KMD A/S

    Senior Solution Architect

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialister til WAN, Routing og Switching

    Midtjylland

    AGITO Medical A/S

    IT Operations Lead

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS