Teleselskaber vil rydde op i mobilt webkaos

Det er for meget det vilde vesten inden for mobil- websider, mener en række af verdens største teleselskaber, der nu vil have standarder og sikkerhed indført på området.

Artikel top billede

Surfere skal være trygge, uanset om de surfer med mobilen eller på brættet.

Der kommer stadig flere mobilvenlige websider til, efterhånden som der kommer flere og flere mobiltelefoner med netadgang.

Den udvikling har åbnet døren til et kaos af standard-frihed, hvor stort set alle slags applikationer bliver brugt, og hvor eneste krav er, at de virker.

Sikkerhed er ikke blevet skænket den store opmærksomhed, skriver Ars Technica.com. Men det vil en række telefonselskaber nu gøre noget ved.

Organisationen OMTP (Open Mobile Terminal Platform), der består af selskaberne 3, Orange, AT&T, T-Mobile, Telenor, Telefónica, Telecom Italia og Vodafone, samt en række sponsorer som Nokia og Ericsson, vil arbejde for en standard på området.

Under projektnavnet BONDI søsætter OMTP en række initiativer, der skal stimulere udviklingen af mobile net og tjenester, uden at ofre klassiske dyder som sikkerhed i processen.

Organisationen håber at kunne være med til at udvikle et sikkert og platformuafhængigt interface, som webudviklerne rundt om i verden kan benytte, når de laver mobile funktionaliteter.

Surfing uden hajfrygt

Hovedformålet med BONDI-projektet er, at brugerne skal være trygge, når mobiltelefonen er på nettet. Derfor skal webudviklerne tage mobile hjemmesider lige så seriøst som de, der er tilgængelige via en pc.

Organisationen håber, at der med en række retningslinier kan skabes et fælles fundament for webudviklerne, så de kan fortsætte med at være innovative uden at gå på kompromis med sikkerheden.

BONDI-standarderne vil i sagens nature kun komme til at gøre en forskel, hvis udviklerne rent faktisk begynder at efterleve dem i større stil.

Og selv om det kan være svært at skabe fælles fodslag blandt webudviklerne, er mobile websites trods alt ikke mere udbredte, end at BONDI har en chance for at komme til at gøre en forskel.

Navnet BONDI er taget efter den australske strand, Bondi Beach, hvor mobilsurferne, ligesom dem i badebukser, har de fedeste muligheder for at surfe – uden at løbe alt for stor risiko for at blive spist af en haj.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S