DR-kodet mobil-program flytter interaktion til datanet

Et hjemmebygget mobilprogram gør op med antik sms-teknologi. Fremover skal seere og lyttere interagere via det mobile bredbånd fra mobilen.

Artikel top billede

"Det kræver ikke mange binære tal at sende afted. Derfor er det jo enormt interessant at flytte fra sms til data," siger Johan Winbladh, mobilredaktør i DR.

DR har med hjemmebygget teknik og små midler udviklet et program til mobiltelefoner, som drastisk sænker prisen for at deltage i afstemninger i tv- og radioprogrammer.

Det fortæller Johan Winbladh, der er mobilredaktør hos DR.

Programmet gør det muligt for lyttere og seere at deltage i interaktive tjenester som eksempelvis afstemninger og konkurrencer til en brøkdel af den hidtidige pris.

Hemmeligheden er at flytte brugeraktiviteten fra den 25 år gamle sms-teknologi over på det mobile bredbåndsnet.

Dermed kan den krone, som DR på grund af en distributionsafgift tager for hver sms, reduceres til omkring tre øre per afstemning, fordi det mobile datanet afregnes i kilobit og ikke per enhed.

Pålægges direkte distributionsafgift

Ifølge mobilredaktøren kræver det kun meget lidt data at sætte et kryds ved svar nummer et og sende afstemningen ind til DR fra telefonen. Han regner med en enkelt eller måske to kilobit, hvis bølgerne går højt.

"Det kræver ikke mange binære tal at sende afted. Derfor er det jo enormt interessant at flytte fra sms til data," siger Johan Winbladh.

Bedre interaktion

DR kalder indtil videre det nye mobilprogram for Summeren, fordi det er den populære børneudsendelse SummaSummarum, der først anvender det. Men programmet, der fylder 70 kilobyte, har samtidig mange andre muligheder end den antikke sms-teknologi.

Fordi det er baseret på datatransmission er det nemlig muligt hele tiden at ændre informationerne i programmet. På den måde tilbydes seere eller lyttere merinformation under brugen.

Hvis seerne eksempelvis deltager i en afstemning om det sødeste kæledyr, får de med det samme at vide, hvor mange, der også har stemt på kat.

Senere bliver muligheden for geofordeling tilføjet. Så vil brugerne ekesempelvis med det samme kunne se, at 30 procent på Fyn har stemt på en kat, mens tallet for København er 70, forklarer Johan Winbladh.

"Man får bygget en merværdi op. Det giver brugerne mulighed for at spejle sig i nogle ligesindede," siger Johan Winbladh.

Hjemmebygget software

Programmet er hjemmebygget i Flash Lite hos DR med hjælp fra en ekstern specialist i Flash og kurser til egne medarbejdere.

"Det er jo vidunderligt i udviklingssammenhænge. Hvor mobil tidligere har været meget langhåret, begynder man at kunne lave avancerede ting i en kendt teknologi," siger Johan Winbladh.

Ideen opstod i starten af 2007, men holdet startede udviklingen fra grunden i slutningen af året. Siden har de arbejdet ind imellem på det nye program.

Adobes format blev valgt efter overvejelser af konkurrerende teknologier som MMS og Java. Samtidig var der ifølge kanalchefen almindelig sund fornuft bag at vælge denne vej frem.

"Ikke mindst er det væsentligt, at formatet er ude på de telefoner, der er mest solgt til målgruppen," siger Johan Winbladh.

Brede muligheder

Det har kostet DR et sekscifret beløb med små tal i starten at udvikle Summeren. Og det er relativt set ikke så dyrt, forklarer mobilredaktøren. Nogen af pengene er kommet fra Nordvision, fordi programmet skal bruges hos alle fem nordiske public service-kanaler.

DR's mobilprogram til interaktion kan på sigt sagtens bruges andre steder i DR. Det er nemlig relativt simpelt at ændre udseende af programmet på mobiltelefonen.

Derfor er steder som radioens P3 eller DR1's Aftenshowet oplagte steder at bruge programmer. Her er der er forskellige målgrupper og masser af muligheder, mener mobilredaktøren.

I starten er det nemlig vigtigt at afprøve teknikken på steder, hvor der ikke kan opstå kritiske pres på systeme eller det mobile datanet. Derfor varer det lidt endnu, inden du kan stemme på din favorit i de populære talentshows hos DR.

Her er sikkerheden for at stemmerne faktisk når frem i tide er ekstremt vigtig. Og der mangler stadig masser af test, før DR ved hvordan det mobile datanet reagerer på spidsbelastninger.

"Jeg ville aldrig nogensinde lancere et system, hvor jeg ikke kunne garantere at stemmen nåede frem rettidigt. X-Factor ville falde fra hinanden, hvis det ikke lykkes," siger Johan Winbladh.

[ulr=http://www.dr.dk/DR1/Sommersummarum/2008/summeren.htm]læs mere om mobilprogrammet hos DR[/url]

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job