Computerpest ligger på lur på danske hjemmesider

Flere tusinde danske hjemmesider er inficeret med malware, som forsøger at sprede sig til de besøgendes computere.

Artikel top billede

En hurtig søgning på Google viser, at op mod 8.000 danske domæner er blevet inficeret af et toolkit med aliaset Asprox, som udnytter uhensigtsmæssig programmering til at sprede sig.

SQL-injektioner

Asprox bruger såkaldte SQL-injektioner til at få adgang til hjemmesiderne, og placerer sig som et javascript eller en iframe, i sidens kildekode.

Det vil sige at der hentes et eksternt script ind på siden, som afvikles, og dernæst forsøger det at få adgang til besøgendes computere via diverse sikkerhedshuller.

Toolkitet, som har eksisteret i et par år, men på det seneste vist øget aktivitet, bruger Google til at finde hjemmesider, som kører på en Windows Server, via filtypen ASP (Microsofts Active Server Pages).

Derefter forsøger toolkitet at få adgang til en eventuel database bag hjemmesiden, via SQL-injektionerne.

Ikke Microsofts ansvar

Selve sårbarheden overfor SQL-injektioner er ikke et spørgsmål om sikkerhedshuller i softwaren, men rettere mangelfuld programmering af ASP-siderne.

En SQL-injektion fungerer nemlig således, at der ledes efter forespørgsler til databasen, som er til at få adgang til, og hvis det er muligt tilføjes yderligere data til selve forespørgslen.

Derfor kan Microsoft ikke bare udsende en opdatering, som kan rette problemet, men det er altså op til de ansvarlige for de pågældende hjemmesider, at få fjernet infektionen.

Microsoft anbefaler, at programmører sørger for at validere forespørgslerne på hjemmesiden, så problemet kan undgås.

Mange hjemmesider

Windows-brugere er særligt udsatte og bør opdatere Internet Explorer for at undgå infektion.

Får Asprox held til at få adgang til et offers computer, vil maskinen indgå i bagmændenes botnet som en proxy server.

Med en søgning på Google står det klart, at mange danske hjemmesider er blevet ramt af Asprox.

Ved at søge på de javascript-filer, som hentes ved infektion, kan man få et overblik over udbredelsen.

Filerne går under navnene "ngg.js" og "b.js," og sammenlagt findes der i størrelsesordenen 8.000 henvisninger i Google på danske domæner til de to filer (Advarsel: pas på med at gå ind på inficerede hjemmesider).

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

    Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

    Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Sarah Birkegaard Elkjær som Marketing Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med at styrke marketingsteamets evne til at planlægge, drive og følge op på leadgenererende aktiviteter. Nyt job

    Sarah Birkegaard Elkjær

    Norriq Danmark A/S