Adobe: Flash på vej frem i erhvervslivet

Virksomheder er ved at få øjnene op for Flash og Adobes desktop-miljø AIR. Men der er stadig lang vej tilbage, før folk rigtig forstår, hvad der egentlig kan lade sig gøre, mener Adobe.

Artikel top billede

Adobes online dokumenttjeneste, Acrobat.com

Mens de fleste primært kender Flash som en teknologi til levering af multimedie og udvikling på hjemmesider, er det på vej frem en teknologi til som front-end brugerinterfaces (UI) i erhvervsapplikationer, ifølge en Adobe medarbejder.

Vil ind på erhvervsmarkedet

Hvor Microsoft forsøger at profilere sin Silverlight teknologi som et alternativ til Flash på nettet, har Adobe været i gang med at promovere brugen af Flash og dets udviklings framework, Flex, såvel som Adobe Integrated Runtime (AIR) - en teknologi som bringer netbaserede Flash applikationer ned på desktoppen - overfor virksomheder.

Denne brug af teknologien, hvis primære marked har været forbruger-orienterede netapplikationer, er ved at få fat i et område som ellers længe har været domineret af Microsoft og andre virksomheder indenfor enterprise software og udviklingsværktøjer.

Diskret fremgang

Adobes Flash er gået frem overfor ældre desktop applikationer - som dem der er bygget i C++ - selvom fremgangen ikke er blevet særlig bredt rapporteret, siger Adrian Ludwig fra Adobe.

"Et af problemerne med Flash er, at folk kun tror det bliver brugt til offentligt tilgængelige hjemmesider," fortæller han i et interview i New York, tirsdag.

"Det er en misforståelse. En betydelig procentdel af Flash applikationer, som folk laver nu, er enterprise applikationer bag virksomhedens firewall."

Han nævner eksempelvis en applikation, som Siemens og dets udviklingspartner Thrasys lavede, til Siemens sundhedsinformationssystem. Firmaet lavede en front-end, et netbaseret interface ved hjælp af Flash og Flex, som forenede flere back-end applikationer, og strømlinede måden medarbejdere kunne hente informationer fra forskellige systemer.

"I stedet for at skrotte hele systemet, og starte forfra, kunne de bare udskifte UI'et," siger Adrian Ludwig.

Tager egen medicin

Adobe bruger også Flex og AIR internt i lignende scenarier, til at forene back-end systemer gennem et front-end interface, fortæller Melissa Webster, vice president for analysefirmaet IDC.

I et møde med Adobe for nylig, sagde hun at firmaet viser hvordan det "spiser sin egen hundemad," og bruge AIR - som kan hjælpe med at bringe Flash-baserede netapplikationer til desktoppen - som UI til firmaets egne interne applikationer. Virksomheden valgte at bruge AIR til den slags interfaces i stedet for Flash, så medarbejdere kan afvikle applikationer lokalt, når de ikke er forbundet til internettet, ifølge Melissa Webster.

Men selv hvis Flash og Flex får noget opmærksomhed fra firmaer, så betyder det ikke at Microsoft og andre virksomheder, som sælger software til at udvikle forretningsapplikationer, behøver at være bekymrede for at Adobe tager for storer markedsandele fra dem endnu.

Programdirektør i IDC, Al Hilwa siger, at før Flex og det nært beslægtede, integrerede udviklingsmiljø, Flex Builder, kom på markedet for et par år siden, var der "ingen gode udviklingsværktøjer til at udvikle Flash applikationer i et fornuftigt miljø." Så det er naturligt at der er en vækst i Flash-baserede forretningsapplikationer nu, hvor Flex er tilgængeligt, siger Al Hilwa.

Stadig hindringer

Derudover er RIAs (Rich Internet Applications) stadig så dyre at udvikle, at firmaer ikke kan retfærdiggøre udgiften, så teknologien til at udvikle dem bliver stadig kun brugt sparsomt ifølge Hilwa.

"Jeg ser ikke RIAs som værende den helt store dille" i erhvervslivet, siger Al Hilwa.

Men, Hilwa mener at der i fremtiden vil være flere RIAs baseret på Flash, og tilsvarende teknologi, som medarbejdere vænner sig til at bruge på eksterne hjemmesider, og efterfølgende vil kræve bedre brugerinterfaces internt.

"På længere sigt bliver firmaerne nødt til at modernisere deres interne hjemmesider," fortæller Al Hilwa.

Oversat af Jens Genders

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job