Minister binder firmaer til IE med antikveret program

Im- og eksportfirmaer er bundet til Internet Explorer, hvis de ønsker at anvende webbaseret toldtarifsystem. Trods krav om åbne standarder fortsætter brug af forældet platform.

Artikel top billede

Skatteminister Kristian Jensen accepterer, at Internet Explorer er eneste adgang til Toldtarif.

Hvis danske eksportører og importører ønsker at anvende SKATs webbaserede Elektroniske Toldtarif, så er de tvunget til at anvende Internet Explorer.

Først til november 2009 forventes det, at en ny Elektronisk Toldtarif kan understøtte browsere som eksempelvis Firefox.

Det fremgår af et svar fra skatteminister Kristian Jensen til SF'eren Hanne Agersnap.

Hanne Agersnap har spurgt ministeren, om det er god service, at Skats Elektroniske Toldtarif kun kan anvendes fra Internet Explorer.

Prioriteringer af hensyn til økonomi

Skatteministeren svarer, at som udgangspunkt skal information fra offentlige myndigheder kunne læses med alle browsere. Der er dog økonomiske hensyn som skal tages, hvilket får Skatteministeren til at stille sig tilfreds med SKATs prioritering, som betyder, at den Elektroniske Toldtarif frem til november 2009 kun kan tilgås med Internet Explorer.

SKAT oplyser endvidere, at "systemet er lavet af hensyn til importører, eksportører og andre med en professionel interesse i udenrigshandel, og det kræver en relativ stor toldfaglig viden for at anvende det. Der er således ikke tale om, at en lang række almindelige borgere anvender systemet."

Videreudvikling af DOS-system

Websitet Luk kunderne Ind, der arbejder for at danske websider overholder webstandarder, så browseruafhængighed opnås, har modtaget et brev fra SKAT 16. juli 2008.

Her oplyser SKAT, at den elektroniske toldtarif på Internettet en videreudvikling af en gammel DOS platform og at web-udgaven af toldtariffen blev udviklet på et tidspunkt, hvor de gængse browsere var Internet Explorer og Netscape.

Da en ny toldtarif skal udvikles og forventes sat i drift november 2009, vil SKAT ikke ændre på det nuværende system for at opnå browserkompatibilitet.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job